Struktureret beregning af genbestillingspunkter og sikkerhedslagre – en nødvendig disciplin!
Jeg må desværre konstatere, at få af de virksomheder som jeg gennem tiderne har besøgt, beregner deres genbestillingspunkter og sikkerhedslagre – på råvarer, mellemvarer, færdigvarer – struktureret. Med struktureret mener jeg ud fra en defineret formel og i et regelmæssigt interval.
Resultatet er, at der er alt for store lagre på nogle varer, alt for små lagre på andre varer – og trods et stort lager, så løber man ofte tør for varer. Samtidig vil man aldrig kunne forlange af en indkøber, at m/k skal kunne håndtere op til flere tusinde råvarer manuelt. Der skal et beregningsprincip til at hjælpe!
Hvordan bestemmer man så lagerniveauerne i virksomheder hvor man ikke beregner hvor meget der skal ligge på lagrene?
Sikkerhedslagre og genbestillingspunkter fastlægges impulsivt
I de mange virksomheder, hvor beregning af genbestillingspunkter og sikkerhedslagre ikke sker struktureret, sker det ofte rent impulsivt.
Eksempler:
- En produktionsmedarbejder brokker sig over manglende lager på en vare – der bestilles hjem – og genbestillingspunktet hæves lidt.
- Lagrene er høje og ledelsen vil have dem reduceret. Der skrues ned på de store numre – det er lettest.
- Der er ofte problemer med en leverandør. Genbestillingspunkterne skrues op.
- Osv.
Er ovenstående noget du kan genkende fra egen virksomhed?
Hvad er et genbestillingspunkt og hvad er et sikkerhedslager?
Genbestillingspunktet er der hvor ERP-systemet (Movex, SAP, Navision, C5) foretager en bestilling. Afhængig af den valgte opsætning i systemet, så vil ERP-systemet typisk foretage en bestilling når det frie lager (fysisk lager minus booket lager) har nået genbestillingspunktet. Dvs. at genbestillingspunktet skal være så højt, at det dækker det normale forbrug i genopfyldningstiden fra leverandøren + “uventede udsving” i forbruget.
Beregning af genbestillingspunkt, forbrugslager og sikkerhedslager
Fra statistik-teorien har vi, at der kan beregnes sandsynligheder for, at man ex. løber tør på et lager. Der er tale om formler, som tager udgangspunkt i den fordeling som forbruget på en vare har.
Typisk vil en vare – med et rimeligt forbrug – antage en normalfordelt afsætningskurve (se nedenstående figur eller læs her). Ved en normalfordelt kurve kan lagerniveauet beregnes således:
-
Genbestillingspunkt = Forbrugslager + Sikkerhedslager.
Hvor - Forbrugslager = Leveringstid x Gennemsnitlig forbrug (husk at regne i samme enheder – ex. uger).
- Sikkerhedslager = Standardafvigelse x Det ønskede serviceniveau x Kvadratroden af leveringstiden (husk igen samme enheder).
Forbrugslageret vil dække det gennemsnitlige forbrug i leveringstiden fra leverandøren.
Sikkerhedslageret vil dække “normale udsving” i aftrækket. Beregning af standardafvigelse kan automatisk ske i Excel. Det ønskede serviceniveau – også kaldet z-værdien – fastlægges strategisk. Z-værdien er et udtryk for, hvor stor en del af arealet under den normalfordelte kurve, der skal dækkes af lageret. Altså fastlægger man strategisk, hvor god en service man ønsker – og dermed også hvor meget man vil binde på lageret. Til lagerberegning bruger man den akkumulerede Z-værdi – se nedenstående figur – hvor eksempelvis en Z-værdi på 2 giver en teoretisk servicegrad på 97,7%. Kvadratroden af leveringstiden medregnes for at kompensere for leveringstiden. Uden denne faktor ville formlen lyde “Standardafvigelse x Det ønskede serviceniveau”. Men hvis standardafvigelsen er beregnet ud fra ex. 12 måneders aftræk (20 dage per periode), skal sikkerhedslagrene reduceres forholdsmæssigt i forhold til leveringstiden. Så hvis leveringstiden i dette tilfælde er 10 arbejdsdage (0,5 måned), så skal man gange med kvadratrod (10/20) = 0,7. Desuden kan man overveje at inkludere en faktor “minimum genbestillingspunkt” for at imødekomme de mange varenumre med lille aftræk. Her vil den rå teoretiske formel næsten altid regne for lavt.
Jeg uddyber gerne ovenstående hvis det er relevant! Det er godt nok lettere at forklare på en tavle 
Hvordan gør man rent praktisk?
En opskrift kunne ex. være (råvarelager):
-
Download forbrugsdata på samtlige indkøbte råvarer det sidste år. Data skal være i forbrug per uge!
-
Download samtidig leveringstiden fra ERP-systemet per råvare (data skal være påligelige!).
-
Læg data ind i et excel regneark.
-
Først beregnes forbrugslageret. Omregn leveringstiden til uger (hvis det ikke er standard). Gang denne værdi med det gennemsnitlige forbrug per uge. Så har du forbrugslageret.
-
Ved beregning af sikkerhedslageret antager vi, at der er tale om et normalfordelt forbrug. Lad excel beregne standardafgivelsen på forbrugsdataene per uge. Vælg det ønskede serviceniveau fra råvarelageret – ex. 97,7% – og gang standardafvigelsen med 2. Gang til sidst med kvardratroden (brug excel) af leveringstiden. Så har du det teoretiske sikkerhedslager.
-
Beregn genbestillingspunktet ved at lægge de to tal sammen.
-
Download nu de nuværende data (genbestillingspunkt) fra virksomhedens ERP-system. Prøv at sammenligne data! Resultatet kan være skræmmende!!
-
Husk at evaluere de beregnede data. Hvis der ex. er få data på et varenummer, vil der sandsynligvis ikke være tale om en normalfordelt afsætning - og dermed vil beregningen være behæftet med fejl. Men husk samtidig, at der måske slet ikke skal være lager hvis der er få data. Til at beslutte hvilke varer der skal være på de enkelte lagre bør man foretage en produktkategorisering (ABC-kategorisering) (læs mere her eller download en præsentation af produktkategorisering her).
Også til teoretisk beregning af Kanban
Ovenstående kan selvfølgelig også bruges til at beregne Kanban-niveauer. Alternativet til ovenstående beregning er, at man tæller de fysiske kasser i reoler og tilpasser ud fra om antallet af kasser er stigende/faldende (læs mere om det simple Kanban-princip her).
“Husk at strukturere beregningen af genbestillingspunkter og sikkerhedslagre!”
Af Mikkel Smith
FlexInfoNet
Figur: Normalfordeling og akkumulerede Z-værdier:
Vi kar kategoriseret vores FV-varer i AB-C varer, og ved producerede varer er de indgående varer også blevet A-varer.
A-varer – levering fra dag til dag
B-varer – SIL=0 og GBP=0, og vi bestiller en ordrestørrelse når GBP rammes, det kan godt være lager på B-varer, men der kan også være leveringstid på op til 30 dage. Dog vil der være SIL på disse varer, hvis Leadtime er >30 dage.
C-varer – udgående/udgået. Disse kan der ikke lægges produktion op på, ej heller indkøbsordrer.
Jeg har arbejdet med SIL på FV. Vi prøver at placere et SIL hos leverandørene, via Supply Agreements, og deraf har jeg valgt ikke af påregne en faktor som er Kv.rod af Leadtime. Den faktor har store koncekvenser på SIL, hvis der er store udsving i forskellen mellem aftræk og prognosen. Der er ingen grund til at opbygge SIL flere steder i forsyningskæden. Derfor vælger jeg fra at gange den faktor på som hedder kvadratrod (Leadtime).
Jeg mener til gengæld, at ér der store problemer med en levernandør, leveringsikkerhed < 85%, store kvalitetesproblemer, og andre faktorer der gør at en leverandør truer forsyningen, så er det relavant at påregene faktoren for usikkerheden i leveringstiden (Leadtime).
Vær kritisk når faktoren tilvælges, da jeg har set fordobling af sikkerheds-lagerbindeingen på varer. Det er jo ikke nødvendigt at opbygge dobbelt eller 3-dobbelt sikkerhedslager i hele kæden.
Hej Karsten,
Lige for en god ordens skyld, tillader jeg mig lige at oversætte dine to forkortelser:
SIL = Sikkerhedslager
GBP = Gebestillingspunkt
Jeg er enig i din betragtning, at man bør minimere antallet af sikkerhedslagre i forsyningskæden.
Men jeg vil samtidig påpege, at når man har minimeret antallet af lagerpunkter i forsyningskæden, så bør man også beregne lagrene på disse lagerpunkter korrekt. Hvis man ex. har 3 lagerpunkter i en lille forsyningskæde, og har et serviceniveau på alle 3 lagre på ca. 90%. Så vil leveringssikkerheden fra den samlede forsyningskæde være 0,9×0,9×0,9 = 73%. Hvis man vælger, som du beskriver, ikke at inkludere kvardratroden af leveringstiden eller standardafvigelse (udsving i aftræk) så vil man sjældent opnå en leveringsevne over 50% – medmindre man ikke har udsving i aftrækket og leveringstiden er meget kort.
Derfor må min anbefaling være:
1) Minimér antallet af lagerpunkter i forsyningskæden.
2) Beregn genbestillingspunkter (inkl. sikkerhedslagre) på disse lagerpunkter korrekt. Husk at tage sikkerhedsfaktoren med – og vælg ex. at lægge den på 1,65 = 95% serviceniveau.
Din betragtning af, at man kan inkludere en faktor for usikkerhed i leveringstiden når en leverandør er ringe, er ok. Men den bør først inkluderes når de øvrige parametre som kvardratrod leveringstid og standardafvigelse allerede er inkluderet. Derefter kan man lægge en “yderligere sikkerhedsfaktor” oveni hvis en leverandør er ringe.
Jeg mener faktisk, at man bør både 2 og 3-doble sikkerhedslagre – hvis beregningen viser det. Er det tilfældet bør man så arbejde på at reducere parametre i formlen. Ex. at reducere leveringstiden eller at sænke den ønskede service og dermed sikkerhedsfaktoren.
Er du enig eller uenig i mine betragtninger Karsten?
Læs desuden dette indlæg om produktkategorisering – ABC-kategorisering:
http://leanforum.wordpress.com/2006/11/20/hvad-er-fordelene-ved-kategorisering-af-produkter-i-lean-logistik/
Mvh
Mikkel Smith
Hej Mikkel
Lige en forkortelse mere der skal afdækkes FV = færdigvarer
Jeg er enig.
Jeg har taget højde for std.afv. i aftrækket i min beregning af SIL.
Omkring SIL. Umiddelbart vil jeg holde fast i min vurdering omkring ikke at medtage kvardrat rod leveringstid, hvis leveringstiden er fast og stabil.
Genbestillingspunktet forskydes op over SIL.
Det er 2 indgangsvinkler til at beregne GBP, og det kan enten ligge på gennemsnitsaftrækket eller max aftrækket * Leadtime.
Vi har udpræget sæsonudsving og jeg hælder til at bruge max aftræk i højsæsonen og gennemsnitsaftræk i Lavsæsonen, hvad er din kommentar til det ?
Jeg antager, at hvis man bruger max aftrækket, så kompenseres for mindre udsving i leveringstiden. Specielt i højsæsonen hvor vi ikke må løbe tør for A-varer.
Mvh
Karsten
Hej igen Karsten,
Vi er enige om, at et genbestillingspunkt beregnes som
Genbestillingspunkt = Forbrugslager + Sikkerhedslager.
Hvor
Forbrugslager = Leveringstid x Gennemsnitlig forbrug (husk at regne i samme enheder – ex. uger).
Sikkerhedslager = Standardafvigelse x Det ønskede serviceniveau x Kvadratroden af leveringstiden (husk igen samme enheder).
I beregningen af sikkerhedslager vil du dog undlade at medregne kvadratroden af leveringstiden – hvis leveringstiden er fast og stabil. Hvis leveringstiden er kort, så vil det have mindre betydning. Men hvis man f.eks. regner i enheden “uger” og har en leveringstid på 4 uger, så vil man reelt halvere sikkerhedslageret hvis kvadratroden af 4 ikke medregnes.
Jeg er enig i, at GBP kan beregnes på to måder
- Teoretisk – som formlerne øverst i denne kommentar
- Ved at tage max aftrækket inden for leveringstiden.
Hvis den teoretiske formel skal kunne bære, så skal der reelt være tale om “mange ordrer”. Dvs. nok til at standardafgivelse mm. bliver reel. Hvis man modsat har varer, hvor der kun er under 20 ordrer at regne på, så vil den teoretiske gennemsnitsmodel ikke holde (bemærk at de 20 afhænger meget af variationen i ordrestørrelsen). Her vil det være bedre at kigge på “forbruget i leveringstiden”. Dvs. at hvis leveringstiden er 2 uger, så bør man placere genbestillingspunktet hvor det dækker forbruget over 2 uger.
Karsten – du skriver at du anvender max aftræk i højsæsonen og gennemsnitsaftræk i lavsæsonen. Her vil jeg i stedet anbefale, at du gør følgende:
- Gruppere færdigvarerne i min. 2 grupper – dem hvor den teoretiske model holder (eks. min. 20 ordrer per år) og dem hvor der er for få data til at beregne teoretisk.
- Beregn GBP på “høj volumen”-varer teoretisk og med max-modellen på “lav volument”.
- Sæsonudsving ville jeg så lægge på alle varer, ved at lave en sæson-beregning per varenummer. Dvs. at du beregner en “udsvingsprocent”, som du ganger med alle beregninger. Husk at den både skal lægges på i højsæsonen og trække fra i lavsæsonen. Husk også at den skal gangen på med en forskydning – så I eks. når at bygge lagre op FØR højsæsonen.
Et andet element man kan inkludere i beregningen af genbestillingspunkter er forholdet mellem “Kendte ordrer” og “Ukendte ordrer”.
Hvis produktionens genopfyldningstid til et færdigvarelager eks. er 2 uger. Så bør man ikke inkludere kundeordrer der har mere end 2 ugers leveringstid i lagerberegningen. Reelt er det svært at indregne ordre for ordre i en beregning, men i stedet kan man foretage en løbende beregning af “Kendt andel” og “Ukendt andel” i forhold til produktionens genopfyldningstid. Hvis den ukendte andel eks. er 60%, så skal genbestillingspunktet ganges med 60%.
Pyh….sikke en teoretisk smøre vi er ude i. Men bestemt en interessant dialog!
Mvh
Mikkel
Hej
Jeg har en opgave jeg gerne vil have lavet, som jeg ikke selv kan udregne.
Den lyder således:
Jimmy’s delicatessen sells large tins of Tom Tucker’s Toffee. The deli uses a periodic review system, checking inventory levels every 10 days, at which time an order is placed for more tins. Order lead time is 3 days. Average dayli demand is 7tins, so average demand during the reorder period and order lead time (13days) is 91tins. The standard deviation of demand during this same 13-day period is 17 tins. Calculate the restocking level.
Assume the desired service level is 90% percent.
Håber der er en der kan hjælpe mig med en udregning med noter
glædelig jul forresten..
Hej,
Jeg mener at skal beregne ReOrder-Point eller Genbestillingspunktet på følgende møde:
Genbestillingspunkt = Forbrugslager + Sikkerhedslager.
Hvor
Forbrugslager = Leveringstid x Gennemsnitlig forbrug.
Sikkerhedslager = Standardafvigelse x Det ønskede serviceniveau x Kvadratroden af leveringstiden.
Dvs.
Forbrugslager = skal dække det gennemsnitlige aftræk i perioden = 7 x 13 = 91 stk.
Sikkerhedslager = skal dække uventet aftræk/udsving i aftræk i perioden = 17 x 1,29 x kvardratroden af 13 = 79 stk.
Altså et genbestillingspunkt på 91+79 = 170 stk.
De 1,29 er z-værdien v. 90% – se det første indlæg øverst på siden. Jeg har en komplet oversigt over z-værdier for de forskellige serviceniveauer. Den vil jeg gerne sende til dig. Skriv til ms@flexinfonet.com hvis du ønsker oversigten.
Mvh
Mikkel Smith
Dansk Lean Forum