Trafikken i Danmark har et udpræget mangel på flow!
Ofte når jeg kører bil i DK tænker jeg på hvor lidt der tænkes i flow når veje, skilte, rundkørsler, lysreguleringer osv. anlægges. Hvis bare de folk i vejplanlægningen (Vejdirektoratet?) ville tænke på flow når de anlægger veje, ville vi godt nok kunne spare MANGE timer på vejene. Udover timerne kunne vi måske endda få færre uheld, mindre stress over andre trafikanter osv.
Hvis vi henter lidt fra Lean-værktøjskassen, burde man tænke mere på…
- Flow
- Synlighed
- Enkelthed
Hvorfor skal vi have flow i trafikken:
- Tidsbesparende. Der spildes TIMEVIS på landevejene hver dag pga. mangel på flow.
- Mindre stress hos bilister!
- Mindre brændstofforbrug!
Eksempler på mangel på flow
Eksempler på mangel på flow:
- Rundkørsler der er flaskehalse. Rundkørsler er en god måde at håndtere trafikken. Farten bliver sænket og man holder aldrig for rødt foran et tomt kryds. Men rundkørsler har en vis kapacitet. I hvert fald de rundkørsler vi har i Danmark. De fleste rundkørsler i DK har kun ét spor. Derfor bliver de hurtigt til flaskehalse når folk skal til/fra arbejde. Nogle steder har man forsøgt sig med to spor i nogle rundkørsler, men vi må jo blot erkende at vi danskere er nogle fjolser til at køre i rundkørsler!!! Det hjælper dog heller ikke på det, at man eks. anlægger rundkørsler med to spor, men med kun ét spor i udkørselsbanerne! Samtidigt har man slet ingen mærkning på vejene i rundkørslerne. Jeg har kørt en del i England og der har man rundkørsler med op til 4 spor! Der er endda rundkørsler med lysreguleringer i!!! Du tænker nok…KAOS! Men nej – det virker! I England virker deres rundkørsler og folk kan finde ud af at køre i dem. Det hjælper også på det, at man mærker tydeligt op på vejen hvordan man skal flytte sig i rundkørslen afhængig af den udkørsel man ønsker at benytte.
Billeder fra en rundkørsel i England:
På vej ind i rundkørslen – ikke i tvivl om hvor du skal køre:
På vejen rundt – tydelig mærkning hvilket spor man skal køre i
På vej ud – det virker!
Typisk situation fra engelsk rundkørsel – 3 spor og lysregulering:
Hvad med rundkørsler i rundkørsler! Det virker også i England. Ville holde mig langt væk hvis vi havde sådanne rundkørsler i DK!!!
Fra ovenstående rundkørsel. Små rundkørsler i rundkørslen… Der findes flere af denne type rundkørsler i England.
- Et andet sted man samtidigt kunne optimere rundkørsler i DK er med hurtigbaner. Det er lavet enkelte steder, men hvorfor skal folk IND i en rundkørsel, når de alligvel skal ud af den første vej til højre?
- Vores til- og frakørsler til motorveje er gammeldags. I USA (og mange steder i Europa) har man længe tænkt på flow ved til- og frakørsler. Der laver man indfletninger i alle retninger. Se billede. Det koster lidt mere asfalt, men det virker. I DK sætter vi i stedet lysreguleringer op. Så alt skal stoppe og folk skal hænge i nødsporet for at undgå påkørsel bagfra! Der er lavet en smule i DK, men det burde være obligatorisk ved trafikknudepunkter! Vi kunne måske endda reducere antallet af “spøgelser” på motorvejene!
Traditionel motorvejskryds i USA. Konstant flow!
Fedt billede. Vildt flow 
- Et andet sted man mangler flow på motorvejene er ved sammenfletninger. Når to motorveje mødes i DK skal indfletning fra 4 til 3 spor ske på 100 meter og derefter fra 3 til 2 spor på de næste 100 meter. Vanvittigt og en god anledning til at skabe uheld og nedsat fart.
- I en produktion skal man kigge på det man laver. Det skal man også i trafikken. Men når man eks. krydser Vejle Fjord broen har man tendens til lige at kigge og nyde udsigten. Undskyld, men vil man nyde udsigten må man af motorvejen. Folk sætter farten ned eller flavre imellem kørebanerne når de skal kigge. Sæt sider på broen så det giver tunnel-fornemmelse. Så kigger vi fremad og får afviklet trafikken!
- Så snakker vi meget om at trafikmængden vokser og at folk er dårlige til at lave samkørsel. I USA har man lavet såkaldte “pool-lanes”. Man må kun køre i bestemte spor når man er min. 2 i bilen. Se billede.
- Et sted hvor vi slet ikke tænker i flow er igen på motorvejene. Om morgenen er der pres på end mod København. Om aftenen modsat. Hvorfor har vi ikke 3 x 2 baner i stedet for 2 x 3 baner? Så ville vi have 2 baner i midten. De kunne være østgående om morgenen og vestgående om aftenen. Vildt at man slet ikke tænker sådan i DK.
- Skiltningen i DK er også noget skidt. Ofte kommer skiltning for sent eller også er den direkte farlig. Har du prøvet Alssund-broen ved Sønderborg? Der kører man i to spor over broen og først til sidst er der sammenfletning for dem som skal lige ud. Det giver ofte kaotiske situationer ved broens afslutning. Hvorfor skal folk ikke indfinde sig i det “rette spor” allerede midt på broen? Vi kommer bestemt ikke hurtigere frem ved at lave indfletning i sidste øjeblik. Vi har sen indfletning mange steder i DK!
- Hvorfor har vi ikke højresving ved rødt i DK? Politikerne siger, at så vil flere cyklister og fodgængere blive kørt ned. Men højresving ved rødt er lige som vigepligt. Det kan vi da godt finde ud af…
- Hvem er det der programmerer grønne bølger i DK? De burde komme på kursus i det software de anvender. Nogle siger godt nok, at man bevidst ikke laver bølger, for at sænke farten. Men hvis en bølge er lavet til ex. 60 km/t, så skal man altså køre 120 km/t for at holde takten. I stedet får vi opbremsninger, dermed mere brændstofforbrug og irriterede billister der holder for tomme kryds.
Et sted de kan finde ud af at lave grønne bølger er på Manhattan. Hvis grønne bølger virker på Manhatten gør de vel også i Odense…
- Når vi snakker grønne bølger. På de store hovedveje kunne man med fordel køre mere permanent grønt hele natten. Sidevejene skulle så have gule blink = vigepligt. Så er der slut med at holde for tomme kryds.
- Noget der heller ikke skaber flow er vores “negative skiltning”. Nu behøver du ikke længere køre 110 km. i timen på motorvejen. Men hvad må jeg så køre? Som udlænding SKAL man se skiltet når man kører ind i DK. Det er det eneste sted hvor der står max. 130 km/t på motorvejen. Når man kører ud af en by – nu behøver du ikke længere køre 50. Hvorfor har vi ikke “positiv skiltning” – skriv hvad folk må – istedet for hvad de ikke må. Mon ikke de ville hjælpe på mere korrekte hastigheder og dermed på flow!
- Den sidste er det politiske pis med at anlægge motorveje i Jylland (bor selv i Jylland) samtidig med at samfundet spilder millioner af gode timer på de sjællandske motorveje hver morgen og hver eftermiddag!
Nå, det endte vist med at blive et surt trafikalt opstød Kommentarer?…skriv gerne!
Vi snakker meget om, at vi skal leve af at være et vidensamfund. Så plejer jeg at tænke, at så længe vi ikke kan finde ud af at afvikle trafik effektivt, så tror jeg ikke på at vi kommer til at leve af viden…
Af Dansk Lean Forum
Indlæg skrevet af Mikkel Smith
FlexInfoNet – Download Lean-værktøjer klar til brug!
Tak for det meget malende eksempel på hvorfor Lean folk altid bør dækkes op af en fyr der rent faktisk ved noget om det der skal ændres.
Og i det her tilfælde også en økonom.
…Var det for groft, kaffemaskinen er i stykker (det er fanme ikke lean) så jeg er lidt morgen sur.
Du har det problem at du arbejder ud fra den antagelse at hvis de problemer du beskriver løses så vil der være mindre trafikale problemer. Men det er nok ikke rigtigt. Du må huske på at problemerne rent faktisk fjerner en masse bilister fra vejene.
Det er både billigere og mere praktisk at bruge bilen end det er at bruge offentlig transport, så det ville folk vælge hvis ikke det var for alle de upraktiske problemer.
Problemet er at der er en stor overbelastning af vejnettet. Kapaciteten er ganske simpelt for lille.
En kapacitetsudvidelse er voldsomt dyr og usikker af pommern til, vi ved ganske simpelt ikke hvor længe privatbilisme vil vedblive at have den dominerende rolle som det har lige nu. (og når vi snakker generel udvidelse af vejnettet skal tidshorisonten altså være pænt lang før det overhovedet giver mening økonomisk)
Derfor er den oplagte løsning at bibeholde kapaciteten og Skære ned på brugen.
Jeg tror jeg vil kategorisere dine løsningsforslag som Kaizen, men det der i virkeligheden er brug for er… det der andet som jeg ikke kan huske hvad hedder, men som betyder fuldstændig revurdering af systemet.
Det er ikke den måde vi bruger privatbilisme der genererer spild. Det er privatbilisme i sig selv.
Det giver ikke mening at skulle bevæge 1-2 tons stål for at flytte 100 kg menneske. Det gør det bare ikke.
Det er spild.