Hvad er Lean Six Sigma for noget?

Efter at vi i mange år har snakket Lean begyndte Sig Sigma for et par år siden at blive hot – i nogle brancher mere hot end Lean! Nu er man så begyndt at snakke “Lean Six Sigma” eller “LSS” under ét! Hvad er nu det for noget – et nyt konsulent-buzz-word eller noget konkret vi kan bruge til noget?

Lad os starte med at sætte et par ord på de to begreber:

Hvad er Lean?

Lean har fokus på, at vi kun bruger arbejdstiden på at skabe værdi til kunderne – og dermed også på at minimere det spild vi finder på en arbejdsplads. Det er vigtigt at understrege at tilgangen i Lean ikke er at vi skal løbe stærkere. Dvs. at vi skal reducere tiden det tager at lave en faktura eller tiden det tager at svejse to emner sammen fra 5 minutter til 4:45. Nej det drejer sig om at minimere den tid vi brugte på at finde dokumentet, informationen, emnerne, værktøjet osv. Dvs. at vi fjernet minutter (timer!) og ikke sekunder! Værktøjerne er bl.a. 5S (system og orden), løbende forbedringer (Kaizen) og kortlægning af værdikæder. Mere fokus på flow end på enkeltstående processer.
Læs mere om Lean >

Hvad er Six Sigma?

Six Sigma har mere fokus på kvaliteten og variationen i den enkelte proces. Deraf navnet “Six Sigma”. Teoretisk må en proces maksimalt variere op til seks sigma fra middelværdien på en normalfordelingskurve. Forestil dig at en maskine producerer emner der i variation må variere som bredden på en landevej. Værktøjerne i Six Sigma hjælper til at holde variationen inden på vejen, så vi ikke ryger i grøften og må sortere emnerne fra.
Min egen erfaring er, at mange processer i danske virksomheder har en langt større variation end seks sigma og derfor er mange virksomheder meget langt fra de seks sigma.

Hvor kommer Lean Six Sigma så ind i billedet?

Jeg har i nogle virksomheder arbejdet med de to værktøjer i en sammenhæng. Dvs. at have kigget på overordnet flow og udjævning af cyklustider og samtidig at have brugt nogle af tankerne fra Six Sigma til at stabilisere processerne (et krav for at have flow). Men jeg må samtidig erkende, at jeg ser at de fleste danske virksomheder roligt kan bibeholde fokus på Lean og først begynde at anvende Six Sigma når de har skabt de første mange forbedringer. Vi skal jo huske på, at vi i en forandring skal sørge for at holde fokus på få værktøjer og at holde fokus på værktøjer der giver mening. Derfor vil jeg altid anbefale virksomheder at fokusere på 5S, løbende forbedringer og på kortlægning af værdikæder når de starter på Lean – og de første par år frem. Derefter begynder kan man begynde at snakke optimering af flow og stabilisering af processer. Meget at stabiliseringen i administration skabes med standarder (procedurer og tjeklister) og i produktion med standarder (arbejdsbeskrivelser), OEE (maskiners udnyttelsesgrad) og SMED (reduktion af omstillingstider).

Min anbefaling…

Så til de fleste danske virksomheder vil jeg sige – bevar fokus på Lean!
Til de få virksomheder som er langt med Lean eller som har processer der kræver en høj udnyttelsesgrad (eks. procesindustrien) – I kan godt kigge nærmere på kombinationen “Lean Six Sigma”.

Kommentarer?

Har du kommentarer til ovenstående – så skriv gerne en kommentar til indlægget. Lad os bare få flere synspunkter på banen!

God fornøjelse med “Lean Six Sigma”!

Dansk Lean Forum anbefaler

Praktisk kursus i Lean Service og Administration (nyt vindue) >
Praktisk kursus i Lean Produktion (nyt vindue) >

Af Mikkel Smith
www.flexinfonet.com – Lean værktøjer på nettet!

“Vi skaber maksimalt værdi 5% af arbejdsdagen”….eller hvad?

Fokus i Lean handler meget om, at kigge på hvad der skaber værdi for kunderne og hvad der så er tilbage – og kan betragtes som spild. Når man hører om værdi og spild tænker mange, at de nok skaber værdi halvdelen af deres arbejdsdag. Men tænk engang på hvad der skaber værdi! Det skaber værdi at træffe en beslutning i en sag/ordre i en administration og det skaber værdi at sætte to stumper sammen i en produktion. Alt andet skaber reelt ikke værdi!
Ok…det er nødvendigt at finde papirerne frem til sagen og det er også nødvendigt at finde andre relevante oplysninger frem for at belyse sagen….og i en produktion er det nødvendigt at finde værktøjer, materialer, arbejdsbeskrivelser mm. frem for at udføre opgaven. Ting som vi kalder “nødvendigt spild”. Altså spild som ikke skaber værdi, men som er nødvendigt for at udføre opgaven!
Men hvad så med tiden der gik med at finde papirerne frem hvor vi måtte have fat i flere mapper for at finde de rette papirer?
Hvad så med den tid der gik med at spørge kolleger om de havde noget liggende på den pågældende sag?
Hvad så med den tid der gik med at finde materialerne i produktionen fordi de ikke var lagt på den rette plads?
Hvad så med den tid der gik med at finde værktøjerne fordi en kollega havde “lånt” et værktøj – lige det vi skulle bruge?
UNØDVENDIGT SPILD!
…som bør minimeres omgående!

Erfaring med spild

Der er et par tommelfingerregler omkring spild:
5% af tiden skaber vi værdi.
35% af tiden udfører vi nødvendige spild-aktiviteter.
60% af tiden udfører vi unødvendige spild-aktiviteter.
Gennemløbstiden er normalt et udtryk for mængden af spild. Jo længere tid en opgave eller et produkt er undervejs i processen, så flere gange gentager spildtyperne sig inden produktet er afsluttet.
De 8 spildtyper vi kigger efter i en administration eller produktion er:

• Overproduktion
• Transport
• Lager
• Ventetid
• Overforædling
• Omarbejde
• Bevægelser
• Uudnyttet intellekt

Læs mere om de 8 spildtyper her:
Spildtyperne i administrative processer >
Spildtyperne i produktionsprocsser >
Spildtyperne i hverdagen/hjemmet >

Reaktionen på de 5% værdi…

Jeg er pt. i gang med at sætte Lean i gang i en virksomhed. Det er meget interessant hvordan medarbejderne reagerer på de 5% værdiskabende tid. Naturligt nok! Folk skulle da ikke komme og fortælle mig, at i de sidste 10 år, hvor jeg har arbejdet ca. 16.000 timer…der har jeg tilført værdi i de 800 timer! Resten af tiden kunne jeg lige så godt have været på ferie!
Men her handler det om, at få medarbejderne til at “erkende” hvad der ligger af spild i deres hverdag. Her kommer spildtyperne ind i billedet. For når man så sætter ord og billeder på en typisk hverdag, så går meget af tiden med at finde værktøjer, finde emner, stille om på en maskine, finde det rette dokument osv.

Hold fokus på spildet – ikke på processerne!

Så jo min påstand er, at selv i de bedste virksomheder skaber medarbejderne maksimalt værdi i 5% af arbejdsdagen!
Derfor skal det blot understreges hvorfor fokus skal være på at reducere spild og ikke på at optimere processer. Henter man 10% på processerne, så henter man 10% af de 5%. Omvendt er potentialet meget større ved reducere 10% af spildet som jo udgør 95% af tiden! Erfaringsmæssigt er det endda meget lettere at fjerne spildet!

God fornøjelse med Lean!

Dansk Lean Forum anbefaler

Praktisk kursus i Lean Service og Administration (nyt vindue) >
Praktisk kursus i Lean Produktion (nyt vindue) >

Af Mikkel Smith
www.flexinfonet.com – Lean værktøjer på nettet!

Ny gruppe på LinkedIn – Dansk Lean Forum!

Dansk Lean Forum har oprettet en gruppe på LinkedIn.
Formålet er, at udveksle erfaringer med Lean.

Er du aktiv på LinkedIn – så blev medlem af gruppen her http://www.linkedin.com/e/vgh/2411842/

Kender du navnet på japaneren som mener, at vestlige virksomheder ikke kan være procesorienteret?

Peter har spurgt om følgende:

Jeg er pt. i gang med et praktikforløb hos en produktionsvirksomhed. Jeg anvender nogle værktøj bl.a. kendt fra LEAN (OEE, SMED) samt Kaizen-filosofien, men jeg manglker et argument for at jeg ikke går i gang med overgangen fra den funktionelle tankegang til den procesorienterede tankegang.

En underviser på ASB snakkede på et tidspunkt om en japaner, der mente at det var stort set umuligt for en vestlig virksomhed at gå over til at være totalt procesorienteret.

Er der en venlig sjæl, der kan huske navnet?

Kan du hjælpe?

Hvis du kan hjælpe så skriv endelig en kommentar til dette indlæg – klik på “Kommentarer/Comments” under dette indlæg.

Kan en OEE på 80% nedlægge behovet for et aftenhold?

En anonym læser på Dansk Lean Forum har spurgt om følgende:

Nedenstående spørgsmål har meldt sig i forbindelse med nærlæsning af effektivitetsfaktoren, OEE:

Lad os antage, at vi på maskine x har en OEE på 40% på dag- og aftenholdet. Der iværksættes en række OEE forbedrende tiltag, og OEE øges nu til 80 %. Vil denne fordobling af OEE kunne overføres til udlede, at maskine x nu kan producere det samme antal emner på den halve tid? Altså at aftenholdet eks. burde kunne nedlægges ?

Kan du hjælpe?

Hvis du kan hjælpe så skriv endelig en kommentar til dette indlæg – klik på “Kommentarer/Comments” under dette indlæg.

Lean startede i Danmark for 10 år siden

Danske produktionsvirksomheder har i mange år arbejdet med Lean. Det er ca. 10 år siden af de første produktionsvirksomheder i Danmark begyndte at interessere for værktøjerne og principperne i Lean. Dengang var det de store danske virksomheder som gik forrest. Ikke mindst Danfoss, Novo Nordisk, Coloplast mm. I mange år var Lean efterfølgende forbeholdt de store virksomheder. De havde råd til at sende medarbejdere på kurser i udlandet og råd til at investere i Lean-kontorer hvor såkaldte ”Forandringsagenter” eller ”Change Agents” havde deres gang. Her 10 år senere arbejder langt flere virksomheder med Lean. Bemærk også at Danfoss, Novo Nordisk, Coloplast mm. fortsat arbejder på at implementere Lean! Det beviser at princippet om ”løbende forbedringer” i Lean er én af grundstenene som virksomheder kæmper med at gøre til en permanent kultur og holdning i organisationen.

Senere kom de små og mellemstore virksomheder i gang med Lean

Efterhånden som Lean-uddannede medarbejdere fra de store virksomheder søgte nye udfordringer, begyndte Lean også at brede sig til de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Samtidigt havde mange af de små og mellemstore virksomheder læst om gode resultater med Lean, så de begyndt også at sende medarbejdere på kursus.

Resultater med Lean

Desværre opnår ikke alle virksomheder gode resultater med Lean. Nogle når endda kun lige at søsætte Lean for så at trække i bremsen igen. Årsagen er ofte at opstarten på Lean ikke er tilpasset virksomhedens kultur eller fordi kompetencerne eller ressourcerne ikke rækker. Andre gange skyldes det at en virksomhed siger ”Go Lean” – uden reelt at vide hvad Lean er og betyder og hvorfor man vil Lean.

Det er meget vigtigt at ledelsen i en virksomhed har sat sig grundigt ind i Leans principper og værktøjer inden der træffes en beslutning. Succesfuld Lean kræver en række strategiske beslutninger for at blive en succes. Beslutningerne dækker bl.a. over vision og formål med Lean, ressourcer og kompetencer/uddannelse. Hvis målsætningen er, at reducere omkostninger skal der også tages en beslutning om reduktion af medarbejdere inden der overhovedet snakkes Lean i organisationen. Det kan være nødvendigt at fyre medarbejdere, men den bedste måde at reducere omkostninger er, at reducere ved naturlig afgang. Hvis man vælger at fyre efter forbedringer med Lean kan det dræbe processen!
Resultater med Lean Produktion >

Fastholdelse og fokus er svær

Efter igangsætning af Lean kommer det laaaaange meget seje træk. De første resultater viser sig i form af sparet tid til søgning efter værktøjer/filer/emner/information, bedre kvalitet, hurtigere gennemløbstid, bedre flow, bedre udnyttelse af flaskehalse i produktion osv. Men resultaterne suser desværre ikke ned på bundlinien. Det er netop her at ledelsens forarbejde skal sikre at man holder fokus! For hvis ledelsen har sat sig godt ind i Lean så ved de at resultaterne VIL vise sig på bundlinien! Men har ledelsen besluttet at køre Lean på et tyndt grundlag, så vil mange ledelser allerede her begynde at ryste på hånden…
Konstant fokus betyder også at Lean ALTID nævnes på informationsmøder, i medarbejderblade, på opslagstavler osv.

En vigtig del af implementering og fastholdelse er målstyring. En række nye målinger bør implementeres sammen med Lean. Det drejer sig bl.a. om planlægningstavler hvor man løbende kan se om planen overholdes, om 5S audit, om OEE-målinger på kritiske maskiner, om gennemførte forbedringer på Kaizen-tavler osv.

Læs også:
De vigtigste værktøjer i Lean produktion >
Lean Administration handler ikke kun om 5S på skrivebordet >

Nu også Lean i administrationen

I mange år blev der kun arbejdet med Lean i produktionen i Danmark. Men de senere år er turen også kommet til Lean i de administrative processer. Samtidig er hospitaler også begyndt at arbejde med Lean – hvor driften betragtes som produktion (hvilket den jo reelt også er!). De 5 principper i Lean er universelle og gælder uanset hvor Lean implementeres. De overordnede mål er også de samme – skabe værdi til kunderne (ikke mere og ikke mindre), skabe flow, minimere spild og gennemføre løbende forbedringer.

Hvordan kommer man i gang med Lean?

Hvordan kommer man i gang? Som nævnt bør man starte med at sætte sig ind i Lean og en god start er at låne en god Lean bog på nettet og læse den med egne virksomhedsbriller på. Et bud kunne være bogen ”Lean” fra Børsens Forlag. Alternativt kan man downloade gode og informerende præsentationer af Lean på FlexInfoNet (på dansk!). Præsentationer findes både til Lean generelt og til administration og produktion specifikt.
Man kan også vælge at tage på et kursus i Lean.
Se Lean kursuskalender >

Hvordan er Lean anderledes i små og mellemstore virksomheder?

Min erfaring er, at små og mellemstore virksomheder forsøger at implementere Lean med forholdsvismæssigt færre ressourcer end de store virksomheder. Det bevirker at de små og mellemstore virksomheder ikke må forsøge at implementere samme palette af værktøjer i samme hastighed som de store. Det er meget vigtigt at antallet af forandringer matcher de ressourcer som virksomheder har mulighed for at lægge i processen. Ofte er ressourcerne i små og mellemstore virksomheder også involveret i andre daglige driftopgaver hvilket ofte stiller dem i et træls dilemma.
Samtidig er kulturen også anderledes end i de store virksomheder og organisationen efterspørger ofte mere involvering og ikke mindst mere praktiske og forståelige værktøjer. Derfor er det vigtigt at Lean præsenteres på en mere forståelig og praktisk måde.
Læs om “Lean – keep it simple” >
Det er også min erfaring af de fleste små og mellemstore virksomheder søger og forventer hurtigere resultater end de store virksomheder. Det bevirker at Lean ofte bliver søsat uden det nødvendige forarbejde – se afsnit ovenfor. Forarbejdet behøver på inden måde at tage måneder. Men den rigtige bestand og viden kan forarbejdet i mange virksomheder måske gøres på én dag!

God fornøjelse med Lean!

Dansk Lean Forum anbefaler

Praktisk kursus i Lean Service og Administration (nyt vindue) >
Praktisk kursus i Lean Produktion (nyt vindue) >

Af Mikkel Smith

Den 28. august 2009 rundede Dansk Lean Forum 100.000 besøg!

Siden det første indlæg blev skrevet den 26. oktober 2006 har Dansk Lean Forum haft 100.000 besøg. Formålet med Dansk Lean Forum er, at få udbredt kendskabet til Lean i Danmark. Det må siges at være lykkedes!

100.000 besøg på knap 3 år svarer til et gennemsnit på 96 besøg om dagen – med en konstant stigende tendens!

De mest læste indlæg på Dansk Lean Forum

Af de 100.000 besøg er top 10 (alle links åbnet i et nyt vindue):

1. Hvad er Lean? Historien bag begrebet Lean. 11.012 besøg.
2. De 5 principper bag Lean Thinking. 7.906
3. De vigtigste værktøjer i Lean Produktion. 4.186
4. Læs om system og orden med 5S – en del a Lean. 3.108
5. De 8 spildtyper i Lean. 2.690
6. Hvad er Lean Administration? 1.800
7. Om Dansk Lean Forum. 1.482
8. Struktureret beregning af genbestillingspunkter. 1.318
9. Problemløsningstavler skaber struktur i forbedringer. 1.204
10. Motivationsfaktorer ved implementering a Lean. 1.190

Trafikken i Danmark har et udpræget mangel på flow!

Ofte når jeg kører bil i DK tænker jeg på hvor lidt der tænkes i flow når veje, skilte, rundkørsler, lysreguleringer osv. anlægges. Hvis bare de folk i vejplanlægningen (Vejdirektoratet?) ville tænke på flow når de anlægger veje, ville vi godt nok kunne spare MANGE timer på vejene. Udover timerne kunne vi måske endda få færre uheld, mindre stress over andre trafikanter osv.

Hvis vi henter lidt fra Lean-værktøjskassen, burde man tænke mere på…
- Flow
- Synlighed
- Enkelthed

Hvorfor skal vi have flow i trafikken:
- Tidsbesparende. Der spildes TIMEVIS på landevejene hver dag pga. mangel på flow.
- Mindre stress hos bilister!
- Mindre brændstofforbrug!

Eksempler på mangel på flow

Eksempler på mangel på flow:

• Rundkørsler der er flaskehalse. Rundkørsler er en god måde at håndtere trafikken. Farten bliver sænket og man holder aldrig for rødt foran et tomt kryds. Men rundkørsler har en vis kapacitet. I hvert fald de rundkørsler vi har i Danmark. De fleste rundkørsler i DK har kun ét spor. Derfor bliver de hurtigt til flaskehalse når folk skal til/fra arbejde. Nogle steder har man forsøgt sig med to spor i nogle rundkørsler, men vi må jo blot erkende at vi danskere er nogle fjolser til at køre i rundkørsler!!! Det hjælper dog heller ikke på det, at man eks. anlægger rundkørsler med to spor, men med kun ét spor i udkørselsbanerne! Samtidigt har man slet ingen mærkning på vejene i rundkørslerne. Jeg har kørt en del i England og der har man rundkørsler med op til 4 spor! Der er endda rundkørsler med lysreguleringer i!!! Du tænker nok…KAOS! Men nej – det virker! I England virker deres rundkørsler og folk kan finde ud af at køre i dem. Det hjælper også på det, at man mærker tydeligt op på vejen hvordan man skal flytte sig i rundkørslen afhængig af den udkørsel man ønsker at benytte.
  Billeder fra en rundkørsel i England:
  På vej ind i rundkørslen – ikke i tvivl om hvor du skal køre:På vejen rundt – tydelig mærkning hvilket spor man skal køre i
  På vej ud – det virker!
  
  Typisk situation fra engelsk rundkørsel – 3 spor og lysregulering:
  Hvad med rundkørsler i rundkørsler! Det virker også i England. Ville holde mig langt væk hvis vi havde sådanne rundkørsler i DK!!!
  Fra ovenstående rundkørsel. Små rundkørsler i rundkørslen… Der findes flere af denne type rundkørsler i England.
  
• Et andet sted man samtidigt kunne optimere rundkørsler i DK er med hurtigbaner. Det er lavet enkelte steder, men hvorfor skal folk IND i en rundkørsel, når de alligvel skal ud af den første vej til højre?
• Vores til- og frakørsler til motorveje er gammeldags. I USA (og mange steder i Europa) har man længe tænkt på flow ved til- og frakørsler. Der laver man indfletninger i alle retninger. Se billede. Det koster lidt mere asfalt, men det virker. I DK sætter vi i stedet lysreguleringer op. Så alt skal stoppe og folk skal hænge i nødsporet for at undgå påkørsel bagfra! Der er lavet en smule i DK, men det burde være obligatorisk ved trafikknudepunkter! Vi kunne måske endda reducere antallet af “spøgelser” på motorvejene!
  Traditionel motorvejskryds i USA. Konstant flow!
  Fedt billede. Vildt flow
  
• Et andet sted man mangler flow på motorvejene er ved sammenfletninger. Når to motorveje mødes i DK skal indfletning fra 4 til 3 spor ske på 100 meter og derefter fra 3 til 2 spor på de næste 100 meter. Vanvittigt og en god anledning til at skabe uheld og nedsat fart.
• I en produktion skal man kigge på det man laver. Det skal man også i trafikken. Men når man eks. krydser Vejle Fjord broen har man tendens til lige at kigge og nyde udsigten. Undskyld, men vil man nyde udsigten må man af motorvejen. Folk sætter farten ned eller flavre imellem kørebanerne når de skal kigge. Sæt sider på broen så det giver tunnel-fornemmelse. Så kigger vi fremad og får afviklet trafikken!
• Så snakker vi meget om at trafikmængden vokser og at folk er dårlige til at lave samkørsel. I USA har man lavet såkaldte “pool-lanes”. Man må kun køre i bestemte spor når man er min. 2 i bilen. Se billede.
• Et sted hvor vi slet ikke tænker i flow er igen på motorvejene. Om morgenen er der pres på end mod København. Om aftenen modsat. Hvorfor har vi ikke 3 x 2 baner i stedet for 2 x 3 baner? Så ville vi have 2 baner i midten. De kunne være østgående om morgenen og vestgående om aftenen. Vildt at man slet ikke tænker sådan i DK.
• Skiltningen i DK er også noget skidt. Ofte kommer skiltning for sent eller også er den direkte farlig. Har du prøvet Alssund-broen ved Sønderborg? Der kører man i to spor over broen og først til sidst er der sammenfletning for dem som skal lige ud. Det giver ofte kaotiske situationer ved broens afslutning. Hvorfor skal folk ikke indfinde sig i det “rette spor” allerede midt på broen? Vi kommer bestemt ikke hurtigere frem ved at lave indfletning i sidste øjeblik. Vi har sen indfletning mange steder i DK!
• Hvorfor har vi ikke højresving ved rødt i DK? Politikerne siger, at så vil flere cyklister og fodgængere blive kørt ned.  Men højresving ved rødt er lige som vigepligt. Det kan vi da godt finde ud af…
• Hvem er det der programmerer grønne bølger i DK? De burde komme på kursus i det software de anvender. Nogle siger godt nok, at man bevidst ikke laver bølger, for at sænke farten. Men hvis en bølge er lavet til ex. 60 km/t, så skal man altså køre 120 km/t for at holde takten. I stedet får vi opbremsninger, dermed mere brændstofforbrug og irriterede billister der holder for tomme kryds.
  Et sted de kan finde ud af at lave grønne bølger er på Manhattan. Hvis grønne bølger virker på Manhatten gør de vel også i Odense…
  
• Når vi snakker grønne bølger. På de store hovedveje kunne man med fordel køre mere permanent grønt hele natten. Sidevejene skulle så have gule blink = vigepligt. Så er der slut med at holde for tomme kryds.
• Noget der heller ikke skaber flow er vores “negative skiltning”. Nu behøver du ikke længere køre 110 km. i timen på motorvejen. Men hvad må jeg så køre? Som udlænding SKAL man se skiltet når man kører ind i DK. Det er det eneste sted hvor der står max. 130 km/t på motorvejen. Når man kører ud af en by – nu behøver du ikke længere køre 50. Hvorfor har vi ikke “positiv skiltning” – skriv hvad folk må – istedet for hvad de ikke må. Mon ikke de ville hjælpe på mere korrekte hastigheder og dermed på flow!
• Den sidste er det politiske pis med at anlægge motorveje i Jylland (bor selv i Jylland) samtidig med at samfundet spilder millioner af gode timer på de sjællandske motorveje hver morgen og hver eftermiddag!

Nå, det endte vist med at blive et surt trafikalt opstød Kommentarer?…skriv gerne!

Vi snakker meget om, at vi skal leve af at være et vidensamfund. Så plejer jeg at tænke, at så længe vi ikke kan finde ud af at afvikle trafik effektivt, så tror jeg ikke på at vi kommer til at leve af viden…

Af Dansk Lean Forum

Indlæg skrevet af Mikkel Smith
FlexInfoNet – Download Lean-værktøjer klar til brug!

De 7 eller 8 spildtyper i Lean Administration

Man har i mange år talt om de 7 spildtyper i Lean. De er siden forsøgt udvidet til både 8, 9…ja endda op til 14 spildtyper er blevet nævnt. Jeg vælger her ikke at kommentere nærmere omkring de ekstra spildtyper, men vil i stedet kort præsentere de gængse syv spildtyper i Lean og nævne den mest anderkendte ottende spildtype.
Spildtyperne findes også i produktion (læs om spildtyper i produktion >).

Dansk Lean Forum anbefaler

Tilmeld praktisk kursus i Lean Service og Administration (nyt vindue) >
Tilmeld praktisk kursus i Lean Produktion (nyt vindue) >

Spildtype nr. 1 i Lean: Overproduktion

Overproduktion handler om, at man gennemfører aktiviteter før der reelt er behov for dem. Der kan være tale om at tage ekstra print eller kopier (flere end den efterfølgende proces har behov for), at der købes hjem i store styktal (brevpapir, visitkort, brochurer mm.). Overproduktion ses også ved udarbejdelse af rapporter og nøgletal. Hvor mange af disse anvendes reelt?
Der er en række risici ved at gennemføre overproduktion. Den største risiko er, at det senere viser sig at det købte/udarbejdede aldrig anvendes. Enten fordi de udløber eller fordi kundernes behov ændres.
Det handler med andre ord om, at gennemføre aktiviteter i takt med den efterfølgende proces eller kundes behov.

Spildtype nr. 2 i Lean: Transport

Transport handler om unødvendige transporter af dokumenter og information. Transport opstår imellem afdelinger og når dokumenter skal godkendes og kontrolleres undervejs i flowet.
Transport medfører spildtid i form af den fysiske transport, styring og håndtering. Transport øger desuden lagre af sager i flowet og forlænger gennemløbstiden og dermed kundeservicen.

Spildtype nr. 3 i Lean: Ventetid

Ventetid handler om, at medarbejdere venter på en sag, information, en godkendelse o.l. Ventetid ses også i IT-systemet.
Ventetid er på ingen måde værdiskabende.

Spildtype nr. 4 i Lean: Overforædling

Overforædling handler om, at man gennemfører flere aktiviteter på en sag/et produkt end kunden reelt har behov for. Det kan eksempelvis være, at man leverer en bil med CD-anlæg som standard, hvor en kunde måske kun ønsker en radio. Eller hvor man leverer en computer, der kan meget mere end en kunde har behov for, hvilket er meget udbredt i dag. Det handler med andre ord om, at man kun producerer netop det kunden ønsker.
I administrative processer er den største synder, at emails sendes til alt for mange modtagere!

Spildtype nr. 5 i Lean: Lager

Lagring af sager, emails, brochurer, formularer mm. skaber ingen værdi og bør minimeres/ elimineres. Lager indeholder samtidig fare for ukurans (eksempelvis ved ændrede kundebehov).

Spildtype nr. 6 i Lean: Rettelser

Rettelser handler om, at aktiviteter skal gentages flere gange inden det kan gå videre til næste proces eller til kunden. Endnu værre er det når sager skal retur i flowet for at blive rettet eller fordi information mangler. Her er igen tale om en aktivitet som ingen ønsker at betale for.

Spildtype nr. 7 i Lean: Bevægelser

Bevægelser som spildtype handler om, at medarbejdere bevæger sig unødvendigt. For at hente mapper, dokumenter, information osv. Bevægelser skabes også når kontorer ikke er indrettet hensigtsmæssigt.

Spildtype nr. 8 i Lean:
Bevægelser

Uudnyttet intellekt handler grundlæggende om, at en organisation ikke udnytter den store viden og de mange forslag som medarbejderne har. Det handler om, at man i stedet for at ansætte en masse chefer og ingeniører til at optimere en proces, giver medarbejderne selv tid til at omsætte deres gode forslag til handlinger.

Dansk Lean Forum anbefaler

Tilmeld praktisk kursus i Lean Service og Administration (nyt vindue) >
Tilmeld praktisk kursus i Lean Produktion (nyt vindue) >

Af Mikkel Smith, FlexInfoNet – download praktiske værktøjer til Lean Administration

Lean i hjemmet – minimerer spildtid og giver overskud!

Ved at anvende Lean i hverdagen kan man minimere spildtid og dermed få mere overskud til familie, venner og fritidsinteresser!
Familien Plus er stedet hvor du finder en vejledning i at minimere spildtid i din hverdag. Inden du køber vejledningen kan du få beregnet spildtiden i din husstand!

BEREGN SPILDTIDEN I DIN HUSSTAND >
(åbner i nyt vindue)

Familien Plus er navnet på det nye produkt fra FlexInfoNet.
Det er helt bevidst at Lean ikke anvendes i navnet.
Med Lean i virksomheder kigger man på rækkeafstande, hvor meget tid bruger man på at lede efter ting og andre uhensigtsmæssigheder. Når man så har reduceret spildtid i en virksomhed skal tiden gerne bruges på at lave endnu mere.
Når man reducerer spildtid i hjemmet skal det ikke bruges på at vaske mere tøj o.l.. Nej det skal bruges på at få mere tid til familien, mere ro i hverdagen, mere overskud, mere positivitet, mindre stress. Derfor PLUS.  

Læs mere på www.familienplus.dk (åbner i nyt vindue)!

Indlæg skrevet af Mikkel Smith
FlexInfoNet – Download Lean-værktøjer til virksomheder og private!