80% af omkostningerne fastlægges i udviklingsafdelingen – husk Poke Yoke!

Udviklingsafdelingen træffer mange afgørende beslutninger

Det er ikke dokumenteret, men erfaringen er at op til 80% af produktionsomkostningerne fastlægges i udviklingsafdelingerne i virksomheder. Her fastlægges tolerancer, komponenter (kvalitet og priser), leverandører, processer og maskiner, lagerstørrelser, mulighederne for outsourcing og utallige andre omkostninger mm. Altså gennemføres mange af de vigtigste beslutninger i udviklingsafdelingerne.

Derfor kan det på det kraftigste anbefales, at virksomhederne begynder at tænke i Lean Development – eller Lean i udviklingsafdelingerne. Lean Development indeholder en række principper for udvikling af produkter. Herunder blandt andet:

  • Brug af produktplatforme
  • Genbrug af komponenter der allerede findes i virksomheden
  • Genbrug af viden gennem videndatabaser 

Produktionsfolk bør deltage i udviklingsprojekter

Men endnu vigtigere er det samtidig, at udviklingsfolk kender til deres påvirkning af produktionsomkostninger. I “gamle dage” snakkede man om integreret produktudvikling. Dette gælder endnu! Produktionsfolk bør deltage i udviklingsprojekter fra starten, for at sikre at produktet er produktionsmoden. Alternativt kender vi den sædvanlige historie om at et nyt produkt udvikles, produktionen brokker sig over kompleksiteten, salg melder tilbage at det haster, produktionen får besked på at finde en løsning…med utallige omkostninger til følge!

Brug Poke Yoke

Toyota udviklede et værktøj tilbage i 1950’erne som de kaldte Poke Yoke (“fejlsikring” på japansk). Princippet i Poke Yoke er, at man designer produkter på en måde, så de kun kan samles på én måde.

Læs om Poke Yoke >

Mange af omkostningerne er allerede fastlagte

Så når virksomheder begynder at implementere Lean i produktionen (Lean Manufacturing eller Lean Produktion), Lean i økonomi (Lean Økonomistyring eller Lean Accounting), Lean i logistik (Lean Logistik eller Lean Supply Chain) har udviklingsafdelingen allerede fastlagt de fleste omkostninger.

Ikke at man skal glemme Lean i de øvrige funktioner, for der er ofte et meget stort potentiale for forbedringer i det eksisterende produktionsprogram, men virksomhederne bør fokusere meget på Lean Development ved udvikling af nye produkter!

God fornøjelse!

Dansk Lean Forum

Af Mikkel Smith, Dansk Lean Forum
Flexkom – Lean kurser, Lean værktøjer, Lean konsulenthjælp >

One comment

  • Christopher Knudsen

    Hej Mikkel,

    Jeg er helt enig med dig!

    At 80 % af de efterfølgende produktionsomkostninger disponeres i produktionsfasen er dokumenteret af konsulentfirmaet Boothroyd & Dewhurst målt over 88 forskellige udviklingsprojekter.
    Det dokumenteres yderligere, at der ved hjælp af design for manufacture metoder kan opnås en gennemsnitlig besparelse på 35 % af disse omkostninger samt en halvering af udviklingstiden. Da besparelsen bliver ”bygget ind” i produktet kræver det endda ingen særlig vedligehold af rutiner og standarder at bibeholde besparelsen.

    En fordel ved at gennemføre LEAN projekter på eksisterende processer er at besparelsen er umiddelbar målbar, hvilket i sig selv forekommer motiverende. Omvendt kan besparelsen i udviklingsforløbet være uhyre vanskellige at dokumentere og kan på mange forekomme som imaginær.

    ”The machine that changed the world”, en 16 år gammel bog som jeg finder helt grundlæggende for udviklingen af LEAN, er ofte blevet rost for at være en fremragende bog om produktion. Dette til trods for at bogen handler lige så meget om produktudvikling og marketing. Derfor barsler James Womack, som medforfatter, nu med en fornyet udgave, hvor han med fornyet fokus på de omkringliggende forretningsprocesser håber på en mere entreprice-mæssig tilgang.

    Med venlig hilsen,

    Christopher Blomgren Knudsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s