Lean bøger/litteratur ved implementering af Lean

Opdateret 8. dec. 2016

Den grundlæggende litteraturliste

Inden man går i gang med Lean, bør man læse de mest grundlæggende bøger om emnet. Men samtidig kan man blive helt forpustet ved at se bunken af litteratur. Vi har derfor kun valgt at præsentere de mest almindelige og bedste bøger – men også de bøger man bør læse før man starte en Lean-proces.

Få 5% rabat på Lean bøger

Inden jeg nævner en masse bøger. Så bemærk at Dansk Lean Forum har en rabatkode hos leantools.dk. Her får du 5% rabat!
Læs mere om rabatmuligheden: Rabat på Lean Materialer/Bøger >

Litteratur om Lean

Bogen der giver baggrunden for Lean og en forståelse af begrebet Lean:
Womack og Jones: “Lean Thinking”. Bogen der grundlæggende beskriver Lean-tankegangen. Bogen er på engelsk og findes ikke på dansk. Bogen findes også som lydbog. Bogen findes hos leantools.dk

Bogen der anviser vejen til kortlægning af current state og future state i en produktion:
Mike Rother og John Shook: “Learning to see. Value stream mapping to create value and eliminate muda”.
Grundbogen i det konkrete arbejde med Lean i en produktion. Er for mange virksomheder lidt teoretisk og forenklet, men vi kender ikke en bog om Lean der grundlæggende tager fat i parallelle produktionsprocesser, varierende procestider og udnyttelsesgrader (OEE) mm. Man må tage grundbogen og anvende den sammen med erfaring. Bogen er på engelsk.
Bogen findes også på dansk “Lær at se” og kan købes hos leantools.dk
Bogen er kun til produktion! Der findes en ditto til administration “Lean i Service & Administration”, men den er ikke værd at læse.

En nyere bog om Lean, skrevet af to svenskere, er “Dette er Lean” (på dansk). Den går ikke så meget ned i værktøjerne, men handler meget om omkostningseffektivitet vs. floweffektivitet. En god og lærerig bog om tankegangen bag Lean. Bogen kan købes hos leantools.dk. Er både for administration og produktion.

lean-boger-litteratur-dette-er-lean

Lean bog: Dette er Lean

Hvis du vil læse om værktøjerne, så kan vi anbefale bogen “Lean i kvægbruget”. Hvis du lige kan abstrahere fra det med kvæg, så er den illustrativ og velskrevet. Find den eks. via bogpriser.dk. Kan også bruges i forhold til administrativ Lean.

lean-boger-litteratur-lean-i-kvaegbruget

Lean bog: Lean i kvægbruget

Derudover bør man finde specifikke oplysninger om værktøjerne i Lean. Her kan vi stærkt anbefale internettet, hvor man kan søge på specifikke værktøjer. De mest almindelige værktøjer er værdi/spild, kompetencesikring, best practice, 5S, værdistrømsanalyser. Disse er kort præsenteret her.
Nogle af emnerne er desuden specifikt behandlet på denne side – brug søgefeltet i øverste højre hjørne til at finde indlæggene

Andet litteratur?

Der findes en masse litteratur om Lean. Men kan du anbefale en bog man ikke må gå udenom – så hører vi meget gerne dine kommentarer nedenfor!

Download gratis Lean-værktøjer

I stedet for en bog kan du på Flexkoms hjemmeside downloade gratis Lean-værktøjer til administration og produktion >

Dansk Lean Forum

Af Mikkel Smith, Flexkom

One comment

  • Thomas Wind Bøglund

    Hej Mikkel,

    Jeg kan klart anbefale “The Toyota Way” af Jeffrey K. Liker. Sammenlignet med Lean Thinking af Womack og Jones er “The Toyota Way” noget mere letlæselig og indeholder mange flere praktiske eksempler og succeshistorier omkring Lean principperne (og giver derfor en bedre indledende forståelse af emnet). På Handelshøjskolen i århus er dette endda grundbogen i faget LEAN. “Lean Thinking” er dog en del af standard pensum i forbindelse med linjefagene på “Business Performance Management” linjen og fungerer som reference bog i faget LEAN. Toyota way kan især anbefales til folk som ikke er vant til at læse engelsk på højt niveau, da den ikke er skrevet så “tungt” som Lean thinking. God fornøjelse…

    MVH

    Thomas Wind Bøglund
    Stud. Merc. BPM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s