Lean skal synliggøres på bundlinien!

Lean er ikke bare forbedringer – det skal synliggøres på bundlinien!

Det er afgørende ved implementering af Lean, at man er i stand til at synliggøre effekten på bundlinien. Det kan – og skal – ikke ske efter en uge eller to, men på længere sigt skal man være i stand til at synliggøre linket mellem Lean-aktiviteter og forbedringer på bundlinien. Effekt på bundlinien er afgørende for den fortsatte opbakning fra topledelsen og de øvrige interessenter.

Betyder det, at man skal tage andre eller flere Lean-værktøjer i brug?

Nej, man skal arbejde med de samme Lean-værktøjer som man hidtil har arbejdet med. Her er kunsten fortsat, at vælge de rigtige værktøjer til den enkelte virksomhed. Ingen kan overkomme alle værktøjer på én gang!
Men man skal synliggøre
– at den reduktion i råvarelageret der netop er opnået, er skabt med Lean!
– at den udsatte investering i et ekstra bearbejdningscenter er sket med hjælp fra Lean!
– at den kortere gennemløbstid i produktionen har reduceret færdigvarelageret med x mio kr.!
– at den hurtige behandlingstid for klager, har reduceret mængden af overarbejde i servicevirksomheden med x timer!
– Osv.

Men hov…hvor er linket så til bundlinien!?

Korrekt. Ingen af ovenstående kan linkes til den endelige bundlinie i virksomhedens regnskab. Man skal med andre ord, være i stand til at synliggøre at omkostningerne er faldet eller at salget er steget som følge af Lean. At salget er steget kan skyldes så mange faktorer, at man nok tidligt må opgive denne argumentation. Men det er reelt muligt at synliggøre faldende omkostninger. Det handler bl.a. om produktivitet. Hvis salget er steget med 10% uden at omkostninger er fulgt med, skal man dokumentere at den øgede produktivitet er skab med Lean. Det er muligt!

Synliggørelse tager tid!

Med andre ord, så tager det tid at synliggøre Lean-aktiviteter på bundlinien. Man skal blot have det for øje som ansvarlig for Lean i en virksomhed. Ingen kan fastholde ledelsens fokus, hvis man gentagne gange blot taler om løbende forbedringer, ny kultur, ændrede layouts, værdikæder…
Der skal synliggøres en kobling mellem Lean-aktiviteter og virksomhedens overordnede nøgletal – et af nøgleordene til dette er målinger (performance management) der understøtter Lean.

Dansk Lean Forum

Af Mikkel Smith, Flexkom
Flexkom – Lean kurser, Lean værktøjer, Lean konsulenthjælp >

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s