Lean fremmer kreativiteten i organisationen!

Opdateret 8. dec. 2016

Lean fremmer kreativiteten!

Der er skrevet mange indlæg og artikler om Lean og kreativitet. Generelt er der i disse artikler faktisk stor enighed om, at Lean tager livet af kreative medarbejdere. Deri er vi ikke enige!

Lean tager på mange måder fat om et stort uudnyttet potentiale i danske organisationen – nemlig forslag og inputs fra ”den menige organisation” (den 8. spildtype i Lean). I mange traditionelle danske organisationer arbejder funktionærer og operatører efter instruerede retningslinier, uden at de reelt har mulighed for at stille spørgsmål ved eller påvirke arbejdet.

Kreativiteten fremmes bl.a. gennem forbedringstavler

Med forbedringstavler (Kaizen) får medarbejderne indflydelse på forbedringstiltagene i organisationen. De får indflydelse på prioriteringen og i mange tilfælde bliver de også en naturlig del af forbedringsaktiviteterne. Hvis vi så sammenligner med deres indflydelse FØR en sådan tavle implementeres, ja så ender alle gode forslag og inputs i frustrationer over ledelsen og irritation over at deres ønsker ikke tages alvorligt.

På EPN.dk kunne man tilbage i 2007 (3. jan 2007) læse om Lean-metoder der indskrænker menneskesynet og hvordan dette står i kontrast til at erhvervslivet skriger på kreative kræfter. Deri er vi heller ikke enige. Ovenstående eksempel viser med alt tydelighed, at Lean netop henter de kreative ideer og samtidig er i stand til at strukturere arbejdet med ideerne. Strukturen er nødvendig for alternativet er, at medarbejderne fremkommer med 50 forslag og ingen ledelse kan håndtere så mange forslag på én gang. Med det resultat at processen dør og frustrationerne fortsætter…

Standarder er nødvendige – men bremser ikke kreativiteten

Mange af argumenterne for at Lean bremser kreativiteten er, at man skal arbejde efter standarder (best practice). Ja, man skal arbejde efter standarder! Men en standard gælder kun indtil den bliver udfordret. Så hvis en operatør foreslår, at en standard for et stykke arbejde skal ændres, for at opnå en forbedring – ja så skal standarden ændres. Standarderne er med til at sikre, at alle processer udføres på en optimale måde (hastighed, sikkerhed, kvalitet mm.) – men de er jo til at blive udfordret! Begrebet ”standardiseret arbejde” er simpelthen misforstået i mange danske organisationer (og journalister).

Jeg skelner selv imellem udbedring og forbedring. Alt for mange organisationer er præget af brandslukningskultur. Det betyder, at vi er kreative – men med udbedringer. Hvis vi virkelig skal flytte os som organisation, så skal vi bruge kreativiteten på forbedringer.

lean-best-practice-udbedring-forbedring

Lean – udbedring eller forbedring – fundamentet er standarder eller “best practice”

Læs mere om vigtigheden af best practice i mit indlæg om “Leans modenhedsniveauer“.

Ledensen skal sikre kreativiteten!

Der er en klar sammenhæng mellem succesfuld implementering af Lean og ledelsen i organisationen. Det er afgørende at ledelsen definerer realistiske (men ambitiøse) mål og formål med Lean, fastlægger den rigtige implementeringsstrategi og allokerer ressourcer der matcher mål og strategi. Derfor er ledelsen også ansvarlig for at fastholde og udbygge kreativiteten i organisationen! Lean handler om værktøjer og deres optimale samspil med en organisation og dens ansatte.

Dansk Lean Forum

Af Mikkel Smith, Flexkom

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s