Hvad er OEE? OEE-måling og OEE-udstyr (10/2017)

Opdateret 9. okt. 2017

Hvad er OEE? Hvad betyder OEE?

OEE er en forkortelse for “Overall Equipment Efficiency”. Oversat til dansk står OEE for “En maskines udnyttelsesgrad”. Altså et tal for hvor godt og hvor meget en maskine kører. En væsentlig ting ved OEE er, at man også måler på størrelsen af de forskellige tabsfaktorer/stopårsager.

OEE måling på flaskehals

Jeg var tilbage i februar med til at starte Lean op i en større produktion. Den første afdeling på produkternes vej igennem produktionen har store maskiner. På disse har vi iværksat OEE-målinger og har målt på OEE lige siden. Vi har benyttet det gratis OEE-regneark fra flexkom.dk. Dog har vi tilrettet det til den pågældende virksomhed. Læs mere om tilretningerne nedenfor.
Det har været en stor hjælp at måle OEE og det har også givet medarbejderne et øget fokus på, hvad der er spildtid på maskiner.

Teoretisk OEE

OEE beregnes som oppetid på maskine x hastighedsprocent x kvalitet.

  • Oppetid = Den tid hvor maskinen reelt producerer i den definerede åbningstid. Her anvendes ofte en stoptids måling. Den viser typisk OEE (udnyttelsesgraden) og tabsfatorer.
  • Hastighed = Mange maskiner kører på maksimal holdbar hastighed. Men man oplever, at en maskine er “droslet i hastighed”. Dette tab skal medregnes i OEE.
  • Kvalitet = Det hjælper ikke at en maskine kører, hvis den producerer dårlige emner. Derfor medregnes kvaliteten i den samlede OEE.

Eksempel på OEE-kurve

Her er vist OEE-kurven (stoptid) fra én af de 6 maskiner. Der er tale om en kritisk maskine og kurven viser OEE for de første 3 måneder.

Som det fremgår har maskinen ikke en imponerende OEE. Men netop med en OEE-kurve har vi siden kunnet arbejdet intensivt med at forbedre de “tunge tabsfaktorer”. Det er netop styrken ved OEE-målinger. Vi får ikke blot en OEE – en udnyttelsesgrad på en maskine. Vi får også identificeret størrelsen på de tab som hindrer os i at nå 100%. På den måde er OEE ikke længere en måling – det er et værktøj!

Læs et indlæg hvor OEE og maskinudnyttelse illustreres på en anden måde >

Hvordan måles OEE?

OEE (stoptid) kan måles på flere måder:

  • Via et simpelt manuelt skema. Et eksempel kan downloades på flexkom.dk


  • Via et trykpanel, hvor operatøren skal angive en stop-årsag (ved et tryk på en knap), hver gang maskinen holder stille.
  • Eller via læsning på maskinens PLC. Evt. kombineret med et trykpanel. Her et eksempel på en løsning fra Flowtool – læs mere på OEE-måling/udstyr:

    OEE brugerterminal Proflow

    OEE brugerterminal Flowtool

Udfordringer ved måling af OEE

Udfordringer ved måling af OEE:

  • Den første og største udfordring er, at få alle til at forstå at OEE handler om maskiner. Ikke om medarbejdere. Mange medarbejdere vil naturligt tænke, at OEE handler om at måle hvad de går og laver. Men OEE handler om at måle, om vi arbejder rigtigt. Og “vi” hentyder både til planlægning, indkøb, vedligehold, ledelsen mm. For vi måler både på materialemangel, maskinstop, mødetid, stop pga. underbemanding osv. Stop som ikke peger på maskinoperatøren, men på andre funktioner i virksomheden. Et vigtigt element her er, at vise kurverne løbende til alle – og snakke om disse kurver.
  • Brug dem. Mange starter på OEE uden reelt at vide hvad de starter, hvad de får og hvad de vil bruge informationen til. Hvis man ikke er klar til at modtage OEE tal, så er det spild overhovedet at starte målingerne. Derfor anbefaler jeg altid at starte simpelt ud (i den simple version) og så måske “automatisere” målingen senere. Men først når organisationen har vist, at de vil og kan bruge OEE.
  • Fastholdelse. Den klassiske. Som nævnt i forrige punkt er meget få i stand til, at fastholde fokus på OEE. Men OEE bør måles kontinuerligt (som minimum) på kritiske maskiner. Og gerne på samtlige maskiner.
  • Sabotage. Når ledelsen ikke har været i stand til at skabe tryghed omkring målingen oplever man ofte sabotage. Hvis man eks. har sat en PLC-læser på til at vise OEE, så vælger medarbejderne bare at lade maskinen køre i tomgang eller med nedsat hastighed.

Forklaring til OEE-kurven ovenfor

OEE-kurven ovenfor viser et samlet OEE på 58%. Dvs. at maskinen kører i 58% af den tid, som man har planlagt at den skal køre.
Tabsfaktorerne vises så via en trappe.
Her fremgår det, at den største faktor er “Planlagt opstilling”. Dvs. omstillinger imellem ordrer. Værktøjer til at angribe dette spild er bedre planlægning (eks. familiekørsel) og reduktion af omstillingstider via SMED (værktøj til reduktion af omstillingstider – kan downloades på flexkom.dk).
Den næststørste er “Stop pga. normal pause”. En kontroversiel stopårsag. Den skyldes at medarbejderne slukker maskinen når de holder pause. Det er reelt ikke nødvendigt.
Tabet “Maskinstop” udgør 6% af tiden. Noget der reduceres eks. via forebyggende vedligehold.
Osv.
Den stærke ved kurven er, at den viser den rækkefølge tabene skal “angribes”, når OEE skal hæves.

Tilretninger til OEE måling

Som nævnt er ovenstående måling baseret på det gratis værktøj på flexkom.dk
Målingen er bl.a. tilpasset til virksomheden på følgende måde:

  • Som det ses i OEE måleskemaet, så er der bl.a. lave afkrydsningsfelter for alle maskiner. Skal gøre det hurtigere at udfylde.
  • Der er også ændret på tabsfaktorerne. Og brugt andre ord.
  • Og så er ordet OEE også fjernet fra skemaet. I stedet står der “Fortæl os hvorfor maskinen står stille”.

Små tilretninger som gør, at medarbejderne og virksomheden får større glæde af målingen.

Automatisering af OEE-måling

Når man anvender et manuelt skema, så risikerer man en del usikkerhed. Desuden skal data manuelt overføres til et regneark. Et alternativ er, at måle OEE, oppetid og stopårsager via en OEE-løsning. En løsning indeholder typisk en enhed som måler på maskines driftssituation og med en brugerflade til angivelse af stopårsager.
Der findes flere leverandører af OEE-systemer i Danmark.

OEE links

Høj OEE/maskinudnyttelse er et krav før der investeres – OEE på min. 80%!
Brug planlægningstavler – og glem alt om OEE, SMED, 5S osv.
Kan OEE på 80% nedlægge aftenholdet?
Værktøjer (overblik) i Lean Produktion

Dansk Lean Forum

Af Mikkel Smith

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s