Brug af øget produktivitet vha. Lean – når vi har nået kritisk masse? Mersalg!

Mersalg kan være løsningen for mange små virksomheder

Jeg bliver ofte spurgt: Hvorfor skal en lille organisation som os, som har nået en kritisk masse, arbejde med at forbedre vores produktivitet? Jeg kan jo ikke fyre én ud af 4 medarbejdere?

Svaret kan være, at bruge den øgede produktivitet på mersalg!

Forudsætning: Her fokuserer vi på organisationer med bred og frekvent kundekontakt: Butikker, håndværkere – eks. tømrer/el-installatører osv, bilforhandlere, værksteder, en revisor…

Kan man tillade sig, at kalde mersalg for den “uåbnede vandhane”? 🙂

Lean i salg - mersalg!

Eksempler på mersalg

Mersalg er desværre ofte en mangelvare. Og man kan undre sig…

Et par historier fra det virkelige liv…:

  •  En sand historie: En håndværker ordner et tag på et hus. Huset har samme problem, som de øvrige 50 huse i området. De er ens. Alligevel smider den pågældende håndværker ikke en lille flyer i alle postkasser! Uha alle de opkald disse flyers KUNNE have medført!

  • En anden sand historie: En mand går ind i en tøjbutik. Udvælger selv lidt tøj og prøver det. Går til kassen og betaler. Farvel og tak. Intet forsøg på at sælge et bælte til bukserne, et par strømer, en blazer over skjorterne, en jakke til vinteren eller…
  • En tredje sand historie: En dame afleverer en bil til et service. Hun afleverer nøgler og får en nøgle til en lånebil. Hun bliver ikke spurgt om nummerpladen ikke lige skal spændes fast (nyt lovkrav), om de ikke lige skal tjekke aircon’en eller om sommerdækkene ikke lige skal sættes på. Og lånebilen kunne jo også være den bil, som hun pt. overvejer at købe.

Jo vi oplever det vist alle sammen. Og det er ikke fordi, at vi nu skal overdækkes med irriterende spørgsmål. Det kan foregå meget diskret og uden at være påtrængende. Det kan jo nærmest være en service!

Tænk hvis…:

  • Eks. en el-installatør der kommer til et 70’er hus. Opgaven lyder på et par lamper i carporten. Så hiver vedkommende lige tjeklisten frem for 70’er huse – og stiller de enkle spørgsmål – hvor man typisk har problemer i disse huse. Åhhh ja tak. Det hænder faktisk ofte, at lyset går når vi tænder for…
  •  En revisor – skal vi overtage nogle øko funktioner? Åhhh ja tak. Jeg er også træt af de opgaver…

Den anden dag oplevede jeg et forsøg på mersalg! En vinduespudser har givet tilbud til alle husene på vores vej. Måske giver det 10-15 kunder – som han så kan tage på samme tur! Godt tænkt!
Denne seddel lå i vores postkasse:

Mersalg

Mersalg

Hvad er potentialet ved mersalg?

Potentialet er forskelligt. Men forestil dig en herrebutik som kan øge det gennemsnitlige salg per kunde med 50-100 kr, byggemarkedet som kan sælge for ekstra 100 kr. eller værkstedet som kan sælge for 200 kr. ekstra per værkstedsbesøg…

Af Dansk Lean Forum

Indlæg skrevet af Mikkel Smith, Flexkom

Lean Kursus

Flexkom – Lean konsulent

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s