skip to Main Content
Dansk Lean Forum
Senest opdateret 4. januar 2024

Muda, Mura og Muri…hvem er de? Spildformer i Lean

I Lean anvender vi ofte japanske udtryk. I hvert fald til at starte med. Mange danske organisationer vælger at bruge danske ord. For det kan godt give en afstand til Lean, når man skal bruge alle mulige fine udtryk. Der er både argumenter for og imod at anvende de japanske udtryk.
Muda, mura og muri er endnu 3 af de japanske Lean-ord:

  • Muda betyder spild
  • Mura betyder varians
  • Muri betyder overbelastning

Her et godt billede fra shmula.com

Muda Mura Muri
Muda Mura Muri

Vi jagter ofte kun “Muda”

Den klassiske jagt i Lean er på Muda = Spild. Spild er aktiviteter som ikke skaber værdi for en kunde.
Spild findes overalt.
Hvis vi tager kontor/administration – som MANGE sidder med – så er spildet eksempelvis: søgetid, utilgængelig viden (filer, data), afbrydelser, overspringshandlinger, personafhængighed (sårbarhed), overservicering (for grundig, for mange til møder, for lange møder, for lange referater, for lange mails, for mange på mails), variation (vi udfører samme opgave forskelligt) osv.


Dansk Lean Forum:
Certificeret Lean Green eller Black Belt?

Alle bælteniveauer – som selvstudie eller fremmøde >


Spild findes i alle brancher – alle arbejdsfunktioner.
Meget spild kan fjernes uden store indsatser. Derfor kan jagten på spild skabe den luft i organisationen som gør, at man kan fortsætte med mere Lean.
Læs mere om spildtyperne her:
De oprindelige 8 spildtyper i administration >
De oprindelige 8 spildtyper i produktionen >

I Lean taler vi også om grøn, gul og rød tid. Grøn tid = Arbejdstid hvor vi skaber kundeværdi. Gul tid = Spildtid – men nødvendige aktiviteter. Rød tid = Spildtid – unødvendige aktiviteter.
Læs mere om grøn, gul og rød tid i Lean.

“Mura” er jagten på varians

Mura jagter aktiviteter som varierer. Som konsulent oplever jeg meget stor variation – stort set alle steder.
Eksempler på simpel variation i vores dagligdag på arbejde:

  • At en enslydende reklamation ikke følger samme rute og samme procedurer.
  • At referater fra møder ikke følger en skabelon.
  • At folk ikke arkiverer filer ens (placering og navngivning).
  • At samme opgave kan tage alt fra 5 min. til 2 timer.
  • I kan selv fortsætte!

Mura kan også være ujævn arbejdsbelastning. For eksempel er der ofte større arbejdsbelastning lige op til en deadline. Eller ubalance i arbejdspres internt i en afdeling – eller imellem afdelinger/funktioner (hvor man burde kunne hjælpe hinanden for bedre flow).
I Lean forsøger man at reducere mura. Variation vil vi gerne reducere via skabeloner, procedurer (best practice standarder) og andre aftaler i organisationen.
Ujævn arbejdsbelastning vil vi også gerne reducere via aktiv brug af kompetenceværktøjer og planlægningstavler.
Det er tankevækkende at opleve meget mura i danske organisationer. Specielt i organisationer hvor man også snakker om Six Sigma. I Six Sigma går jagten på en meget lille variation – virkeligheden er ofte fjern.


Dansk Lean Forum:
Fuld effekt af Lean?
Målstyring, fra hamster- til forbedringshjul, stærk problemløsning…

Vi har hjulpet Toyota – mød Flexkom >


“Muri” er jagten på overbelastning

Muri kigger på overbelastning af medarbejdere og udstyr. Holdningen er, at aktiviteter/medarbejdere som er overbelastede, heller ikke har overkapacitet til problemløsning, forbedringer og uforudsete ordrer/opgaver.
Muri afhjælpes ikke mindst af, at man også arbejder med mura. For med udjævning af arbejdsbelastningen, så vil muri også blive reduceret.
I den klassiske produktionsverden, så skal maskiner og mandskab udnyttes lige til grænsen. I Lean mener man dog, at man i så fald vil “ramme muren”. En uforudset ordre, hændelse, stop osv. vil straks føre til stop og panik. Det bremser flowet og skaber spild. Man bør køre med en lille ekstra kapacitet – afhængig af situationen.

Rækkefølgen i Lean arbejde

Skal man anvende en rækkefølge i arbejdet med de 3? Der er ingen facitliste. Jeg vil dog anbefale følgende rækkefølge:

  • Reducer muda – spildtid. Skab overskud til mere Lean. Meget jagt på muda vil også afhjælpe mura og muri.
  • Reducer mura – jagt en sund og god ensretning af processer og aktiviteter. Det fjerner meget spildtid og skaber grundlag for Kaizen (løbende forbedringer).
  • Reducer muri – gennem kompetencestyring og planlægningsmøder. Specielt opfølgning på planlægningen vil give endnu mere læring til Kaizen.

Links

Læs mere om muda og de 8 spildtyper >
Læs mere om generelt om Lean planlægningstavler >
Læs mere om planlægning og udjævning af arbejdsbelastningen i administration > (link åbner i nyt vindue på flexkom.dk)

Dansk Lean Forum

Af Mikkel Smith, Flexkom


Dansk Lean Forum:
Hvor langt er I med Lean fra 0-100%?

Få svaret på 9 spørgsmål >


Dette indlæg har 0 kommentarer

Skriv gerne en kommentar!

Back To Top

Discover more from Dansk Lean Forum

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading