PDCA-cirklen/hjulet i Lean – Hvad er PDCA?

Opdateret 9. jan. 2017

PDCA-cirklen er grundlæggende for Lean

PDCA er grundlæggende i arbejdet med Lean.


PDCA står for:

  • P = Plan. Planlæg hvordan opgaven skal gennemføres. Definer målepunkter for succes. Hvis der er tale om et problem, så find frem til årsagerne (eks. via en 5 x Hvorfor?).
  • D = Do. Gennemfør plan – ”Afprøv det”.
  • C = Check. Tjek om løsningen virker som ønsket. Hvis ikke – tilbage til P. Hvis den virker – videre til A.
  • A = Act. Fasthold løsningen (eks. via en standard). Informer/træn dem der skal informeres.

PDCA-cirklen

Cirklen illustrer “rejsen” ved problemløsning. Men starter i Plan > Do (afprøv) > Check…og hvis check’et ikke er godt nok (i forhold til de definerede mål i P-fasen), så er det forfra igen. Hvis C godkendes, så går man til fastholdelse og udbredelse i A-fasen.

Se illustration:

PDCA cirklen

PDCA cirklen

Hvad er alternativet til PDCA?

Mange organisationer er gode til “brandslukning”. Brandslukning foregår typisk ved følgende proces:

  • Der opstår et problem.
  • Folk råber lidt i munden på hinanden. Vi kalder det “Akustisk problemløsning”. Den der råber højest får ret.
  • Den hurtige løsning gennemføres.
  • Der er typisk tale om symptombehandling. Derfor opstår problemet igen…

Se eksempel på brandslukning nedenfor.

I PDCA ser brandslukning således ud:

Brandslukning set i PDCA-cirklen - en lille del af P og lidt større del af D. Men vi tjekker ikke om det virker. Og vi fastholder ikke.

Brandslukning set i PDCA-cirklen – en lille del af P og lidt større del af D. Men vi tjekker ikke om det virker. Og vi fastholder ikke.

Konkret eksempel på brandslukning:
Et lønkontor mødes ved deres Kaizen-tavle. Her drøfter man et problem, som omhandler at mange medarbejdere går ind på begge lønkontorer for at få tjekket evt. fejl på deres lønseddel. Til info er der 4 medarbejdere på lønkontoret – fordelt på to kontorer.
De går straks i “akustisk problemløsning”. En hurtig løsning er, at hænge en seddel på de to døre om, at det “må man ikke”. En anden løsning er, at man sender en mail rundt til alle, at det må man ikke fremover.
Vil de to løsninger fjerne problemet? Nok ikke.
I stedet gik vi tilbage i P-fasen i PDCA. Her brugte vi nu værktøjet 5xHvorfor til at finde ind til årsagerne. Det gav andre løsninger. Læs mere om dette eksempel i et andet indlæg: 5xHvorfor i Lean Administration >

PDCA hos Toyota

Hos Toyota definerer man PDCA som 8 steps:
1. Define the problem relative to the ideal (plan).
2. Break down the problem into manageable pieces (plan).
3. Find the root cause of the problem (plan).
4. Set the targets for achievement (plan).
5. Select the suitable solution from different countermeasures (plan).
6. Implement the plan (do).
7. Revise the outcomes as expected (check).
8. Find out what is going wrong, adapt, adjust, and then repeat the cycle (act).

Bemærk hvor stor vægt Toyota lægger på Plan-fasen. Hvor vi, her i Danmark, godt kan springe hurtigt til Do… (og måske uden at Check og Act).

PDCA på Kaizen forbedringstavlen

PDCA bør være en del af alle Kaizen forbedringstavler.
PDCA kan bruges struktureret, hvor man løbende – eks. via en magnet – viser hvor langt man er kommet i PDCA. Mindre struktureret kan PDCA bruges som et tjek på alle forbedringsopgaverne. Når Søren melder ind, at en forbedring er færdig. Så kan man lige spørge Søren: Har I været hele vejen rundt i PDCA? Har I tjekket at løsningen virker? Har I fastholdt, trænet og informeret? Hvis ja – ok. Hvis nej – ommer!

Her et udpluk af en Kaizen forbedringstavle – med aktiv brug af PDCA:

Aktiv brug af PDCA på en Kaizen forbedringstavle

Aktiv brug af PDCA på en Kaizen forbedringstavle

Dansk Lean Forum

Af Mikkel Smith, Flexkom

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s