Man skal kunne slå sig på Lean – Lean ledelse

Opdateret 31. okt. 2016

Lean ledelse gør forskellen

Rigtig rigtig mange organisationer forsøger sig (eller har forsøgt sig) med Lean. Desværre må vi erkende, at en del af de mange forsøg ikke får den ønskede effekt og/eller ønskede varighed. Det kan der være mange årsager til.
I min optik handler det meget ofte om ledelse.
Jeg har skrevet andre indlæg om Lean ledelse på bloggen.
Der er dog et billede – én metafor, som jeg gerne vil fremhæve fra disciplinerne i Lean ledelse.

Lean er som en ishockeybane

Jeg sammenligner ofte Lean med en ishockeybane. En ishockeybane har bander – og det er netop vigtigt i Lean. Det er vigtigt, at ledelsen tegner banen op. Her skal vi spille Lean. Det kan eks. handle om følgende:

  • Adfærd hos ledere og medarbejdere
  • Vi søger mod best practice/standarder/aftaler
  • Man overholder best practice
  • Vi deler vores viden
  • Vi er forandringsparate
  • Retningslinjer for værktøjer og metoder
  • Osv.

Hvis en leder eller medarbejder ikke overholder vores aftaler, så skal de mærke, at de rammer en bande. Måske ikke fysisk. Men deres nærmeste leder (eller kolleger) skal markere, at man har passeret banden. Og skal søge ind på banen igen.
Hvis der ikke sker en markering af banen, så viser vi til vores medarbejdere, at man bare kan sidde på tilskuerpladserne – eller værre – spille på modstanderholdet. Uden at det har konsekvenser.
Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke drager yderligere paralleller til ishockey (tænker på slåskampe o.l.).

Lean er som en ishockeybane...og man skal mærke, at man rammer banderne!

Lean er som en ishockeybane…og man skal mærke, at man rammer banderne!

Et praktisk eksempel

Mange organisationer der arbejder med Lean i administration indfører regler for møder. Det sker i jagten på bedre og mere effektive møder – med mindre mødetid i den samlede organisation.
Hvis en leder eller medarbejder ikke overholder reglerne, så er det vigtigt, at de ”mærker banderne”. Hvis de ikke gør det, så vil mødereglerne slet ikke have en effekt. Så er det blot ”vejledende retningslinjer for et møde”. Men de kan ikke længere betragtes som en standard.

Lean ledelse - man skal kunne slå sig på Lean!

Lean ledelse – man skal kunne slå sig på Lean!

En nødvendig syretest

Ovenstående er også en god syretest.
Mange organisationer indfører eksempelvis, at alle møder over 30 min. skal have en dagsorden. Det virker jo meget fornuftigt.
Syretesten består så i at spørge lederne, om de vil udvise ”konsekvens” (markere at banderne er blevet passeret) over for kolleger, som indkalder til et møde uden en dagsorden. Ofte har jeg svar som ”neeej nok ikke – for så vil jeg tænke – at der sikkert er en god grund til, at de har valgt ikke at lave en dagsorden”. Eller noget i den stil.
For alle punkter bør lederne foretage denne sygetest, inden et sæt regler/standarder – eksempelvis for møder – bliver indført. For hvis vi indfører møderegler eksempelvis med 10 punkter – så vil det ikke blive en succes, hvis lederne ikke udviser denne konsekvens. Så hellere skære antallet af punkter i mødereglerne ned til 5 punkter – som virker!

Det handler om anerkendelse, konsekvens og rollemodeller

Der er 3 ord som går igen i alle krav til ledere på en Lean-rejse. Det er anerkendelse, konsekvens og rollemodel:

  • Anerkendelse: At man roser medarbejdere der agere som aftalt (spiller ishockey på den aftalte bane)
  • Konsekvens: At man markere hvis en bande på ishockeybanen passeres (konsekvens er ikke fyring eller advarsler – i hvert fald ikke i første omgang)
  • Rollemodel: Samlet set skal lederne altid gå forrest. Derfor er ovennævnte syretest også vigtig.

Læs mere

Læs mere om vigtigheden af Lean ledelse og ledelseskodeks/ledelsesstandard

Dansk Lean Forum

Af Mikkel Smith, Flexkom

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s