Author Archives: Dansk Lean Forum

Involveringsformlen

Hvad er involveringsformlen?

Involveringsformlen er en god huskeregel, når vi skal lave standarder (aftaler). Den minder os om, at acceptgrad er lige så afgørende som kvaliteten.
Formlen er:
Q x A = E
Kvalitet x Acceptgrad = Effekt
Hvor…
Kvalitet = Standardens kvalitet
Acceptgrad = Medarbejdernes acceptgrad af den nye standard
Effekt = Den effekt standarden vil have

Involveringsformlen

Eksempel på brug af involveringsformlen

I skal lave en standard for 5S i produktionen eller administrationen. Lad os sige, at I skal lave en standard for videndeling i administrationen (hvordan viden i filer, mails, data skal arkiveres, så kolleger kan tilgå dem).
Vi kan ikke have alle 50 administrative medarbejdere med til at lave standarden. Så vi beder 5 af vores medarbejdere om, at sætte sig ned og lave den første standard. Hvem melder sig? Det gør ordensmenneskerne typisk. De savner en sådan standard/aftale.
Hvor ender kvaliteten af deres standard? Ja, højt. Tæt på 100%.
Hvor høj er acceptgraden af deres standard i organisationen? Hvad tænker de naturlige rodehoveder? Nej tak!
Så hvad bliver effekten? Ingenting…
I stedet bør vi sammensætte et mix hold af medarbejdere. Så ender kvaliteten måske på 70%. Vi er måske lidt skuffede over, at de vil starte så lavt. Men hvad bliver acceptgraden når Anne og Jørgen har været med til at lave standarden? Høj!
Så effekten bliver også høj.
Så kan vi senere måske hæve niveauet i små skridt.

Hvad skal vi huske som ledere?

Involveringsformlen viser os, at vi nogle gange skal gå på kompromis med kvaliteten. Vi ville måske gerne have startet lidt højere. Men acceptgraden er vigtig for, at vi får en effekt.
Når vi glemmer involveringsformlen ender vi typisk i en 3-trins-raket:
1. Overbevisningsledelse – nu har vi brugt så lang tid på standarden, så den skal altså have chancen
2. Kompromisledelse – kan vi så aftale, at vi prøver at følge punkt 1 og 4?
3. Gør som vi plejer…

Dansk Lean Forum

Af Mikkel Smith, Flexkom

Kender I maskinernes stopårsager?

Kender I maskinernes stopårsager?

Ja, tænker du sikkert. Hvilket sikkert også er korrekt. Men kender du så omfanget af de mange stop? Ved du hvor meget kapacitet I taber? Ved du hvilken af stopårsagerne, som er den værste?
Jeg kan naturvis ikke svare for dig.
Men generelt kan jeg sige, at næsten alle bliver overraskede når de ser fakta. Fakta på maskinernes udnyttelsesgrad og fakta på årsagerne til, at udnyttelsen ikke er i top.

Visuel præsentation af “maskinudnyttelse”

Maskinudnyttelse illustreres på mange forskellige måder. Her et et bud fra min side:

OEE og maskinudnyttelse

Øverst er den teoretiske forklaring på OEE. OEE står for Overall Equipment Efficiency.
Søjlerne forklaret:

  • Den første søjle er fuld åbningstid. Maskinerne kører 24-7.
  • Den anden søjle. Maskinerne kører nok ikke 24-7. I holder sikkert lukket omkring helligdage, weekender og kører måske heller ikke hele døgnet.
  • Den tredje søjle. I har noget planlagt stop. Vedligehold. Det trækker vi også fra.
  • Nu kommer OEE-beregningen. OEE er et tal for hastighed i % x kvalitet i % x oppetid i %.
  • Søjle 4 og 5 er hastigheds- og kvalitetstab.
  • Den nederste figur viser de forskellige stop man finder i oppetiden. Det kan være maskinstop, varemangel, medarbejdermangel, omstillinger osv.
  • Så hvis du starter med kolonnen øverst til venstre, som den maksimale maskintid. Så ender du reelt med den nederst til højre. Spørgsmålet er – hvor høj skal den søjle være?

Andet indlæg om OEE

Læs vores hovedindlæg om OEE og maskinudnyttelse >

Hvordan får man fakta?

Man sætter en måler på maskinerne. En måler registrerer først og fremmest om maskinen kører eller ej. Når maskinen står stille, skal der angives en stopkode af operatøren. På den måde kan man tegne en OEE-graf. Her viser man de enkelte stopårsager på maskinen.
På den måde har man ikke blot tal. Man har også fakta på, hvor man bør sætte ind for at hæve OEE.

En mulig løsning?

I Flexkom har vi en prisrigtig og super skarp løsning. Den kan alt det en OEE-måling skal have. Ikke mindst kan du få realtidsdata på en storskærm. Så alle kan se, hvordan det går i produktionen.
Læs mere om løsningen: OEE måling >

Dansk Lean Forum

Af Mikkel Smith, Flexkom

Kompetencestyring i Lean (bedre flow og reduktion af sårbarhed)

Hvad er kompetencestyring?

Kompetencestyring er en systematisk metode til sikring af rette kompetencer i forhold til strategien. Mange organisationer oplever stor sårbarhed (personafhængighed) og det er med til at bremse flow, forringer kvaliteten (når vedkommende ikke er på arbejde) og skabe dårlig trivsel.

Kender du det? Det er kun dig eller en anden som kan løse en bestemt opgave…

Mange har en kompetencematrix

Mange ledere har en kompetencematrix for deres afdeling. Enten på papir eller i hovedet. Uanset – hvis man må være lidt flabet – så er en kompetencematrix ingenting værd… En kompetencematrix har kun værdi, hvis den er koblet til de kompetencekrav, som skal være opfyldt for at opnå strategien.

Hvor ligger kompetencestyring på modenhedstrappen?

I Lean arbejder man med en modenhedstrappe. Den beskriver rejsen fra kaos til kundeflow.
Modenhedstrappen: Read more

OEE-måling og -udstyr

Hvad er OEE?

OEE er data for en maskines udnyttelsesgrad og stopårsager. Netop kendskab til stopårsager gør, at OEE er et værktøj til forbedringer. Ikke blot data.
Læs mere om OEE (Overall Equipment Efficiency) >

Ny leverandør af OEE-måling og -udstyr

Flexkom og Dansk Lean Forum er blevet forhandler af et effektivt måleudstyr til OEE. Udstyret kan registrere stop på alle former for maskiner (og andre signaler) og operatøren taster stopårsager via et tastatur eller en PC-brugerflade.
Read more

Hvad er RPA (Robotic Process Automation)? (10/2017)

Opdateret 9. okt. 2017

Hvad er RPA?

RPA er softwarerobotter der efterligner en medarbejders administrative opgaveløsning. Det sker på tværs af systemer og dokumenter, uden at ændre på de underliggende systemer og dokumenter (ligger ovenpå det eksisterende IT-landskab). Du skal nærmest forestille dig, at en robot sætter sig i din stol og efterligner en arbejdsgang.

Robotter og automatisering

I mange år har vi arbejdet med robotter og automatisering i produktionsmiljøer. For nyligt besøgt jeg en virksomhed med ca. 10 produktionsceller – og 4 medarbejdere. Det var en ret fascinerende og skræmmende oplevelse. Men hvad med vores administrative arbejdsgange? Når vi automatisere administrative arbejdsgange, så kalder vi det RPA – eller Robotic Process Automation.
Her et eksempel på forskellen på en manuel proces og RPA (fra en video af Accenture):

Robotic Process Automation RPA

Robotic Process Automation RPA

Read more

Succesfuldt gå-hjem-møde om maskineffektivitet, stopårsager og vedligehold

Gå-hjem-møde

Flexkom gennemførte den 3. maj et succesfuldt gå-hjem-møde i samarbejde med Reeft og Meneta.
Mødets formål var, at give deltagerne mulighed for at se Menetas løsning til registrering af maskiners oppetider, stopårsager og vedligeholdelsessystem.
Meneta har reelle fakta på ikke bare oppetider, men også på de væsentligste stopårsager. Den meget interessante konklusion er, at den mest markante stopårsag er de mange små korte stop under 5 min. Meneta er endnu ikke gået i gang med at definere årsager på stop under 5 min., men mon ikke de snart starter 🙂
Billede fra gå-hjem-mødet. I baggrunden øverst ses LIVE data for produktionen – bl.a. maskiners status og oppetider.

OEE gå-hjem-møde hos Meneta

Maskineffektivitet

I Lean bruger vi OEE om maskineffektivitet. OEE står for Overall Equipment Efficiency og består af 3 elementer:
Oppetid x Kvalitet x Hastighed
Ofte har vi mest fokus på oppetiden, når vi tager om OEE. Vi må blot ikke glemme, Read more

Få bedre møder med to “enkle” regler!

Opdateret 9. juni 2017

Spildtid under møder

Et område hvor mange danske organisationer oplever meget spildtid er omkring møder. Eksempler på spildtid før, under og efter møder:

  • Manglende/ingen dagsorden
  • Forkerte mødedeltagere
  • For mange mødedeltagere
  • Manglende forberedelse (måske pga. manglende info)
  • Søgetid under forberedelse
  • Overservicering under forberedelse – for meget forberedt eller for mange har forberedt det samme
  • Transport til møde – hvis det kunne have været taget online
  • Ventetid ved opstart af møde
  • Debatter under møder som kun er relevante for få af deltagerne
  • Detaljer under møde som igen kun er relevante for få af deltagerne
  • For meget “bordet rundt” – alle vil sige noget, selvom det ikke bringer noget nyt/fremdrift
  • Manglende referatskrivning under møder fører til uenighed om actions efterfølgende
  • Ingen beslutningsreferat fra møde – det er værre!
  • Manglende/dårlig mødeledelse
  • Skæv tidsfordeling ift. punkter på dagsorden
  • Slutter ikke til tiden
  • Manglende actions på beslutningspunkter
  • osv.

Her er nogle faldet i en “lokal” nørdesnak – og de andre tjekker mail på mobilen imens – kender du situationen?

“Lokal” debat under møde – mens de andre venter…

Hvordan får man bedre møder?

Read more

« Ældre Indlæg